- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
146

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

paa Hinnøen er der smaabræer i Møisadlen, der hvor Hadsel,
Sortland og Lodingen herreder støder sammen. Det samlede
areal er omkring 1.5 km.2, hvoraf det meste i Lødingen herred.
Nede i Firvatn i Fiskefjorddalen, hvilket vand ligger 45.’! m. o. h.,
ligger en bræ eller en fonn.

Snegræiltlse Og suefonner. En sammenhængende
sne-grændse eller en linje, ovenfor hvilken der kun findes sne med
enkelte nøgne toppe uden vegetation, er der ikke. Snefonnerne
ligger i regelen ikke paa de hoieste fjeldtoppe. Disse er ofte,
endog forholdsvis tidlig paa sommeren, blottet for den sne, som
vindene har ladet blive liggende der, og de har, hvor
jordbunden tillader det, sin vegetation ikke sjelden høit over øverste
snefonn. Selv en bestemt høide, hvori stadige snefonner er
regel, lader sig neppe paavise. Snefonner ligger ofte i
forholdsvis ringe høide, og saa mangler de høiere op; andre steder ligger
de nær de høieste fjeldtoppe; eller de kan forekomme i
hvilkensomhelst høide. Snefonnerne er bestemt af landets form,
som af høide over havet. I fordybninger, eller hvor der i det
hele er ly, kan vinden blæse sammen sne fra den omgivende
mark; store snemasser, som sommervarmen ikke formaar at tø
op, eller som tør først sent ud paa sommeren, kan ligge i ringe
høide over havet, og her vokser ofte alpeblomster eller
fjeldblomster. Hvor sneen har ligget saa langt udover sommeren,
kan foraarsblomster i de nærmeste omgivelser staa i fuld rtor,
før planterne endnu har begyndt at spire paa det tidligere
snedækkede sted. En hel del snefonners og sneleiers høide og
varighed udover sommeren er nedenfor angivet efter Korman:

Paa gaarden Kilviks hjemmejord ved bunden af
Holandsfjor-den i Melo laa den 26de juni 1876, 55 m. o. h., en snebro over
elven som et hvælv, saa man kunde gaa under det.

Mellem Soløi og Soløivatn i Beieren laa den 8de juli 1882 en
mægtig snefonn ved foden af en lodret mod nord vendende
fjeldvæg, knapt 30 m. fra fjæren og 19 m. o. h.

Ved Kvalvaaçi i Bodin laa den 20de juli 1879 en snefonn i
et elvefar 70 m. o. h.

I Vesteraalen paa Lane/øen. paa et forbjerg af Kvitgjeita, laa
den 9de august 1878 en snemasse i en tragtformig fordybning i
uren, nær ved at tø op, 139 m. o. h.

Paa sydsiden af Vefsenfjorden under det høie Øifjeld laa
endnu 7de juli 1906 sneen i klatter ned til ca. 20 m. o. h.

Hvor langt bræerne naar ned, afhænger af tilførselen af is fra
hoiden som af landets form og bræens beliggenhed. Under særegne
gunstige eller ugunstige omstændigheder kan bræen naa ned til
havet, som Frostisen i Skjomen. Ogsaa nogle af Svartisens bræer naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free