- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
151

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

140

skifer-gruppe. I begge amter forekommer i denne lagrække mægtige
lag af marmor og af kalksten, med mægtighed paa nogle steder op
til 1000 m.; ofte er der dolomitmarmor sammen med den
egentlige marmor i kalkspatmarmor). Jernmalm i leier optræder nogle
steder sammen med de mægtige marmorlag.

Jernmalmen i Dunderlandsdalen og ved Langvatn og flere
steder er oftest jernglimmerskifer bestaaende af jernglimmer og
kvarts med magnetjernsten, epidot og kalkspat, videre apatit.
Jernmalmen optræder ofte sammen med mægtige kalklag, dels
paa begge sider af kalkstenen.

I den nedre del af glimmerskifer-marmor-gruppen er der ofte
glimmerskifere med faa marmorlag; derefter følger mægtige
marmorlag, ofte ogsaa med jernmalmlag. Den yngre gneis-etage ligger
somme steder over. Glimmerskifer-marmor-gruppen er udbredt fra
Hatfjelddalen, Vefsen og Velfjorden med Brønnø i syd over
Tjøtta, Alsten, Dønna, Tomma, Sørranen og Nordranen, over
Saltdalen med Skjerstad, Gildeskaal og Beieren, og endelig over Steigen
helt frem til Ofoten og omkring Sandtorv og Harstad samt
Ibbe-stad i Tromsø amt.

Marmor kan følges med faa afbrydelser fra Hatfjelddalen og
Vefsen i syd til Salten og Sørfolden i nord, og med nogle
afbrydelser nordover til den søndre del af Tromsø amt.

Kalksten- eller marmorlagene i marmor-etagen kan som nævnt
naa en mægtighed af 1000 m. og derover. I Dunderlandsdalen
og paa Fauskeidet kan selve marmor-etagens mægtighed anslaaes
til 2000 ä 3 000 m. Glimmerskifer-etagen, og i Kanen og Vefsen
ogsaa den yngre gneis-etage, er ligesaa mægtig; den hele
forma-tionsafdeling maa være flere kilometer mægtig.

Den yngre gneis kaldes, som berørt, de væsentlig af
gneis-bergarter bestaaende lag, som ligger over
glimmerskifer-marmor-formationen. Ogsaa mellem disse yngre gneislag ligger der af
og til marmor.

Ikke sjelden optræder grafit i denne gneis, saaledes paa
Dønna. Den forekommer i skjæl og i smaa linser, sjeldnere i
lag som grafitskifer i gneisen.

I)e høie fjelde Okstinderne og Børgefjeld i Søndre Helgeland
er bygget af gneis og ligesaa store dele af Svartisens omgivelser
i Nordre Helgeland. Om den gneis er gammel eller yngre, er
ikke altid sikkert afgjort. I nogle af de høie fjelde i Vik og
Brønnø, Dønmanden paa Donna, Tomsjævelen paa Tomma o.s.v.
optræder den yngre gneis. Paa øerne Tjøtta og Mindlandet er
der ogsaa gneis, men her ikke i høie fjelde.

Graniter har en overordentlig stor udbredelse i Nordlands amt.
Granit med gneis er saaledes i den søndre del af amtet udbredt
i et belte langs kysten fra Nordre Trondhjems amt og til for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free