- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
172

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

.NORDLANDS AMT.

giieisagtig udviklet, dels granitisk. Paa grændsen mod Buksnes
herred afloses gneisbergarterne af gabbro. Stribet granit og horn
blendegneis, graa gneis, synes at være de raadende bergarter
paa selve Gimsø. I høiderne synes efter de nedfaldne blokke at
staa en grovkornet, stribet granit. Paa den del af herredet, som
ligger paa Østvaagø, er lofotsten, gabbro ved Laukvik.
augit-granit ved Sydalen og Olderfjord, samt ogsaa giieisbergarter
raadende.

I)en mest udbredte bergart i Vaagan herred paa Østvaagø er
gabbro og varieteter af gabbro. Vistnok er det saa, at
giieisbergarter og stribet granit optræder i de mest bebyggede dele omkring
fiskeværene Svolvær, Kabelvaag og Henningsvær, men gabbroen,
som danner det hoie land i tinderne, er paa ingen af disse steder
langt borte, som tidligere omtalt.

Gabbrobergarter optræder omkring Raftsundet, paa Store og
Lille Molla, medens Skraaven bestaar af gneisgranit.

Troldfjorden paa Østvaagø med dens vilde omgivelser og
tinderne her er lofotsten.

Hadseløen bestaar, saavidt iagttaget, af en gabbro, der paa
sine steder, som ved Storkmarknes og Melbu, er udviklet
grovkornet til en vakker bergart. Men ogsaa finkornede varieteter
forekommer, og stribede bergarter.

Paa Langøen er landet bedækket langs havet for en
væsentlig del, men en gneis synes at danne det faste fjeld.

Inderst inde i Eidsfjorden optræder giieisbergarter eller
stribet granit med stykker af en hornblendesten indleiet, men i
fjordens ytre del, hvor tinder som Ræka og Pigstauren hæver
sig, er der atter gabbro.

Det faste fjeld i Bø herred paa Langøen bestaar af gabbro
og gabbrobergarter. Saaledes er gabbro iagttaget ved Steine,
Vinje, Lilleø med Gaukværø; paa Hovden og paa Frugga bestaar
bergarten ligeledes af gabbro. Ved Hovden optræder tildels
meget grovkornede og stribede varieteter. Stenen fra Frugga,
der benyttes til bygningen af moloen ved Hovden, er en glim
mergabbro. Det er vakre og ret eiendommelige stene; snart
stribede, snart grovkornede, undertiden meget grovkornede.

Bergarterne i hele den del af Øksnes herred, som vender
ud imod det aabne hav, ifra Langenes over Skogsø mod sydvest
til Sundero, bestaar af gabbrobergarter af meget forskjelligt
udseende. Gabbro fra Nyksund kan kaldes en labradorsten. Andre
steder, saaledes ved Hjelsand paa Skogsø, er der bergarter, hvis
væsentlige bestanddel er hornblende og diallag. Gabbrolandet
danner en hoi og forreven kyst ud imod havet. I den østre del
af herredet, saaledes omkring Alsvaag, er der lagdelte bergarter;
saaledes glimmerskiferlag indsprængt med grafit; ved Sørvaag-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free