Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
179
sycl for granitgrændsen til en dybde af 140 m., hvor man stødte
paa graniten. Under et li m. mægtigt ler- og gruslag mødte
man lerskifer, som dybere ned vekslede med tynde lag af en graa
finkornig sandsten. Men selv ikke det mindste spor af kul fandtes,
derimod overskar man hyppig smaa boller af lerjernsten.
Andøens kul er af forskjellig beskaffenhed; de har megen
aske, er ofte stenagtige og forholdsvis tunge, egner sig til
fremstilling af gas, men giver i regelen ikke brugelig koks.
Kullene fra de midtre lag har en egenvægt af 1.45. Det
er kul, som egner sig udmærket til fremstilling af gas, de giver
henimod 50 pct. gas med en lysstyrke svarende til 27 normallys,
hvad der er meget mere, end sædvanlige gaskul giver. Der er
25 pct. aske, og koksen er ikke brugelig.
De dybeste sorte kul er af en helt anden beskaffenhed; de
holder 20 til 30 pct. aske, giver 25 pct. gas, men af mindre
lysstyrke.
Brandskiferen kan betragtes som kul med en saa stor
aske-eller stenmængde, at den vanskelig kan bruges til fremstilling af gas.
. Ildfast ler er tilstede i mængde, og den er brugbar.
Ved kysten, hvor den kulførende formation optræder, er der
ingen havn. Den bedste havn for eksport af kul paa Andoen
vilde være Tranesvaagen, nær Risøhavn, hvorhen afstanden er
28 km. fladt land.
Formationens alder. De kulforende lag paa Andøen tilhorer
juraformationen efter forsteningerne. Juraformationen er inddelt
i disse underafdelinger: Malm eller hvid jura, dogger eller brun
jura, lias eller sort jura. Den hvide jura eller malm deles igjen
ovenfra nedad i purbeckgruppen, kimmeridgegruppen og
oxfordgruppen.
Forsteningerne fra Andøen er dels ammoniter eller
ammons-horn, der tilhører en uddød familie af blæksprutternes klasse,
videre belemniter, som i Danmark tildels kaldes vættelys, dels
tordenstene, som tilhører en uddød underafdeling af de tiarmede
blæksprutter. Disse belemniter findes kun i jura- og
kridt-formationen. Videre er der fundet en række forsteninger, der staar
nær østersen og kammuslingen. Endelig er’ der fundet endel
plantefossiler.
Andøens planteforsteninger er daarlig vedligeholdte. Nogle
arter er bestemte (saaledes scleropteridium dahllianum, phønicopsis
latior, pinus nordenskioldi. pinus microph ylla og brachyphyllum horeale).
Af disse arter er de to pin åser fundne ved Kap Boheman paa
Spitsbergen og phønicopsis og pinus nordenskioldi i brun jura i
Amurlandet.
Planterne fra Andøen peger, som de forstenede havdyr, hen
paa brun jura. Disse forsteninger viser, siger Heer. at paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
