Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
181
Paa mange steder er skuringsstriberne særdeles vakre,
ioiue-t’aldende og dybe. Saaledes i Beieren i Færrissundet omkring
de der optrædende jættegryder, i Glaamfjorden ved de der
forekommende helleristninger, langs fjorden i Skjomen og talrige andre
steder, i Velfjorden o.s.v. De tilrundede fjeldformer med smaaøer,
der har formen af hvalrygge, er ikke sjeldne ude blandt oerne i
skjærgaarden.
I Nordland viser den lavere del af oerne som regel de
til-rundede former, som er almindelige paa hele vor kyst. Paa oer,
som i hoi grad har været udsat for havets brændinger langs
kysterne, er der paa mange steder og fornemmelig paa den del
af øerne, som vender ud imod verdenshavet, fremkommet helt
nye former med steile, vilde klipper ud imod bølgerne, som langs
den urene kyst paa udsiden af Lofoten. Det samme gjælder
ogsaa mange andre øer ud mod det aabne hav. I fjordene og
sundene er skuringsmærker almindelige, som i de øvrige dele af
vort land.
1 høiderne har fjeldene formen af tinder, og de tilrundede
former ophorer, naar man kommer hoit over havet. Tiuder og
botner er mærker efter en sildigere udformen af landet ved bræis.
Det bor erindres, at skuringen langs fjordløbene og sundene
stammer fra sidste afsnit af istiden, og skuringens retning paa
den tid, da isen havde sin største udbredelse, kan ikke sikkert
iagttages. I de dybe dale har den vistnok bevæget sig efter disse,
om end hovedretningen i det store var betinget af landets afheld
ud mod havet.
Vestfjorden har vistnok under et afsnit af istiden været fyldt
af en stor ismasse, med bevægelsesretning ud gjennem fjorden.
Paa Lofotens indside i Kirkfjorden, Nusfjorden og Gimsøstrømmen
og i Hopen, Orsvaag og omkring Svolvær kommer dog
skurings-mærkerne ud af de mindre fjorde i sydlig retning, stammende
fra isdække i det indre af øerne. Dette udelukker ikke, at der
jo forud for denne skuring af Lofotens mindre bræer har været
en mægtig bræ, der fyldte Vestfjorden.
Skuringsmærkerne viser, at alle smaafjordene paa Lofotoernes
sydside og sundene har været fyldt af lokale bræer, og det samme
har været tilfældet paa nordsiden, ialfald med Higravsfjorden.
Af de store fjorde har Hadselfjorden været fyldt af en stor bræ
med retning mod vest ud i havet.
Skraaven, 213 m. o. h., der ligger i Vestfjorden, og Digermulen,
388 m. høi, har tilrundede overflader; isen i Vestfjorden synes at
have naaet op til 300 til 400 m., senere fulgte en lokal isdækning,
under hvilken smaafjordenes bræer gik ud i Vestfjorden; endelig
var der paa denne tid og senere bræer i botnerne, og en del af
Øst-vaagoens botner gjemmer endnu endel bræer mellem sine vægge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
