Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
kest omkring Vefsenfjordens og Ranenfjordens mundinger. Paa
Hero kom forst en bolgeformig bevægelse, saa efter 12 minutter
en stærk skjælvende bevægelse, og endelig efter 9 minutter paany
en skjælvende bevægelse. L’nderjordisk torden hortes. Efter
jordskjælvet hortes paa gaarden Saura i lobet af omtrent et dogn
fjerne skrald i vest.
Paa Melø og Bodø mærkedes 14de april 1890 en stærkere
rystelse; i Melø og Beieren 30te juli 1893; i Brønnø og Velfjorden
24de mai 1894.
I Nordland mærkedes 23de juli 1894 et jordskjælv’, som
maaske havde sit udspring omkring Skomvær: det naaede til
Andenes i nord og Bindalen i syd. 30te oktober 1894 kjendtes
jordrystelser i Nordland nordover til Ibbestad.
I de senere aar er ogsaa mindre jordskjælv hyppig optegnede,
saaledes paa Skomvær 21de januar 1899, i Lødingen 23de juni
1899, i Tysfjord 23de juli 1899, i Lurø 31te august 1899, i Søndre
Xesø 1 2 stød 21de september 1899, paa Kvitnes og i Sortland 11te juli
1900, paa Nordre Xesø i Lurø 30te juli 1900, paa Lovunden i Lurø
2den oktober 1900, i Folden og Salten 1ste februar 1901, paa Lurø
7de og 8de oktober 1901, i T.ofoten 23de oktober 1901, fra Halten til
Lovunden et middels stærkt jordskjælv 4de september 1902, paa
Skomvær jordskjælv 6te september, Iste og 1 Ode oktober 1902.
I Helgeland og Salten var der 30te og 31te august 1903 en
jord-skjælvsværm med ialt 14 rystelser, paa Lovunden et jordskjælv
27de april 1903, i Borge 20de oktober 1903, paa Trænen fyr
2den december 1903, ved Beine fyrstation 6te januar 1905.
Paa det lille plateau sydøst for Kvittinden i Vaagan og lige
vest for høidetallet 206 m. skal efter sagnet have staaet en
fjeldtop ligesaa høi som Kvittinden, men skal være faldt ned
under et jordskjælv.
Huld". Nordlands amt er overmaade rigt paa huler i fast
fjeld, og i mange egne er det en meget almindelig foreteelse, at
elvene forsvinder under jorden for atter at komme ud efter et
kortere eller længere lob. Disse huler og underjordiske rum kan
i Nordland deles i to hovedklasser; en hel del huler er
udar-beidet af havets brændinger paa den tid, da landet stod lavere.
Forskjellige fra disse huler er de grotter og underjordiske elveløb,
der forekommer i bergarter, som opløses af det rindende vand,
og som fortrinsvis eller næsten altid optræder i kalksten eller
marmor. Disse grotter dannede af elvene er omtalte i afsnittet
om vasdragene.
Den förste art af huler, som skyldes havets arbeide, ligger
ikke hoiere end mærkerne efter den gamle havstand, det vil sige,
at de i Nordland kan ligge op til en høide af 180 m. o. h.; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
