Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
201
liuledannelse i Nordland, fordi Torghatten ligger midt i leden, og
hullet ligger slig til, at dagen kan sees tversigjennem fjeldet
paa en strækning under forbifarten paa Torgfjorden. Fjeldet
Torghatten hæver sig til en høide af 260 m., og landet rundt
omkring er lavere; fjeldet med nærmeste omgivelser fortoner
sig som en hat, hvor det høie fjeld er hattepullen og det
låve land omkring hattebræmmen; deraf navnets anden del, Hatten,
og da den ligger nær den historisk bekjendte gaard Torget, heder
fjeldet Torghatten. Hullet gaar tvers igjennem hattepullen som
en stor tunnel.
Fra leden ser man under forbifarten tvers igjennem fjeldet,
men kun paa en kortere strækning, naar man nordnordøst for
Torghatten passerer langs Ormoeu fra fyrlygten her og omtrent
til tvers af gaarden Ormøen. Aabningen, gjennem hvilken
dagslyset falder, ser fra fjorden ud som en liden sneklat, der ligger
paa fjeldet; men kommer man op til hullet, ser man, som senere
omtalt, at det har en betragtelig høide.
Torghatten horer til de huler, som er udarbeidet af havets
brændinger paa en tid, da landet her laa 110—120 m. lavere.
Aarsagen, hvorfor havet netop her har kunnet udarbeide en lang
hule, er den, at fjeldet her er gjennemsat af sletter eller spalter,
hvoraf mange gaar fra sydsydvest mod nordnordost, som er
hullets længderetning. Disse sletter er svaghedsflader i det af
stribet granit bestaaende fjeld, og naar nu havet med sine
brændinger angriber kysten, saa naar det med sit ødelæggende arbeide
længst frem efter svaghedsfiaderne i fjeldet; thi her er
modstandsevnen mindst, og der bliver da i tidernes løb en tunnel.
Torghatten bestaar som nævnt af stribet granit, og naar 260
m. o. h. Den ø, hvorpaa Torghatten ligger, er 16.8 km.2 stor
og har intet andet særskilt navn end Torghatten, som egentlig
kun betegner fjeldet. Øen er næsten snau og lidet dyrket. Den
har talrige bugter og smaafjorde, og disse saavelsom fjeldryggene har
retning fra sydsydvest mod nordnordøst, som ogsaa er hullets
retning, ligesom strøgretningen hos de skifere, der danner den nordlige
del af øen. Tænkes landet her sænket 130 m., saa vil, af hele
denl6.8 km.2 store ø, kun selve Torghatten og en mod nordvest
liggende høide, Vikerfjeldet, 147 m. liøit, komme til at rage op
over havet som to smaa øer, og i den tid, da landet laa saa
lavt, er Torghatten udarbeidet af havets brændinger.
Sædvanligvis vandrer man op til Torghattens hul fra øens østside, og
man naar nær hullet først til en kloft med bratte vægge og med
retning mod sydsydvest. Denne kloft er egenlig hullets
begyndelse eller fortsættelse. I kløften ligger der en storstenet bråt
ur; kløften bliver smalere, og saa begynder hullet med sin
nordnordøstlige retning. Øverst oppe fra stenuren ved indgangen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
