Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 .NORDLANDS AMT.
inde i helleren stikker der op en klippeblok, der minder om en
prækestol og derfor kaldes Prækestolen, af andre Alteret. Den er
nu fortil neppe 1.5 m. hoi, medens gamle folk paa øen mindes,
at de ikke kunde række meel hænderne til dens høieste punkt.
Omtrent ’/a km. sydvest for Kirkhelleren ligger Rauhelleren, som
er meget mindre. Bunden ligger her 48 m. o. h.; mærker af
vandets arbeide naar op til 10 m. over hulens bund. Omtrent
200 m. øst for Rauhelleren ligger dagaabningen for den længste
hule paa Trænen, Trollhelleren. Den er omtrent 200 m. lang med
retning mod nordnordøst. Dagaabningens bund ligger 74 m. o. h.;
men der er en vold af nedraset ur. Det faste fjeld i hulens bund
ligger omkring 65 m. o. h. Inderst inde er der mørkt, og den
store aabning ser man da blot som en revne. Aabningen af
Trollhelleren er ved indgangen, ligesom ved Kirkhelleren, høi
og firkantet. Trollhellerhulens bund gaar først nedad, dernæst
opad og bliver derpaa ganske trang. Trollhelleren antoges efter
Sven Nilsson af trænværingerne for et tilholdssted for
underjordiske aander.
I sydvest for Trollhelleren ligger Stolpeheller en og andre
hellere, som ligger i niveau med Rauhelleren. Grændsen for
havets gamle stand kan paa Trænen sættes til omkring 65 m.
Foruden de ovenfor nævnte huler nævnes fra Trænen et
par andre; saaledes ligger paa Trænstavens nordside, der hvor
det bratte fjeldstup gaar over i stenuren, Svanéhelleren, der er
en stor, bundløs brønd, hvori «fjeldets kolde taarer samler sig.
Nedefter hele fjeldsiden glider den mørke taarestrøm, og tungt
og draabevis falder den ned i det mørke svælg. Kaster man en
sten ud i vandet, plasker det med et hult suk under hvælvingen,
og bagefter horer man stenen ramle dybt nedigjennem fjeldet.
Svanehelleren er efter sagnet bundløs.
I en ældre beskrivelse nævnes hulen Rallaren, der er bredere
og lavere i aabningen, men meget mindre dyb. Almuen kalder
den Rullaren, fordi «den raper stein nedover fjelle •. Ligesaa
nævnes en hule Kuhelleren, men det er muligt, at disse sidste
huler horer blandt de foran nævnte, idet de har forskjellige navne.
Paa Dørvær, der hører til Trænen herred, er der et par
tunneler gjennem fjeldene. Dørvær ligger 8 km. nordøst for
Trænen og bestaar af rødlig granit. Det er smaa, men høie øer;
den høieste top er 126 m.
To af disse huler i Dørvær er Torghatter i mindre stil. Det
ene hul kan sees fra sjøen fra vestsiden og gaar igjennem den
spidse, kegleformede Vestertinde paa øen Ørkja. Hullet er næsten
opunder toppen. Opimod hullet fører der et bratvægget gjel, som
ender i hullet, som gaar gjennem. Dette stænges af en stor
sten, som kunde væltes eller skyves hort, saa lysningen blev storre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
