- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
224

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

.NORDLANDS AMT.

ved 0.12279, medens man efter stedets geografiske beliggenhed
skulde vente omtrent 0.129. Inklinationen er 76° 20’, medens
man skulde vente omkring 75° 30’. Omvendt ved Kabelvaag,
omtrent 2 km. syd for Kjelberget er den vandrette kraft udtrykt
ved 0.14227, og inklinationen er. 74° 39’, medens man skulde
vente 0.129 og 75° 40’.

Fjeldene i disse egne viser sig som ganske stærke
magneter, og gabbroen paa Lofotøerne fører ogsaa, som berørt,
titan-jernsten og magnetjernsten som en næsten stadig bestanddel.

Efter maal’ingerne paa Grø fø i 1905 og 1906 og i Svolvær i
1905 og 1906 aftog misvisningen i aarets lob med 4’, medens
magnetens vandrette kraft viste en liden tilvækst.

Yeir Og vind. Den del af Nordland, som ligger ytterst mod
havet, er udsat for de ubehageligheder, som følger med et
storm-fiddt havklima. De indre fjorde i Helgeland er gunstigere stillet,
da de i nogen grad er beskyttede mod de ublide vinde fra
havet, og saa har de en meget varmere, mere drivende sommer.
Imidlertid er klimaet ikke gunstigt for korndyrkning, saasnart
man kommer nordenfor forbjerget Kunna paa grændsen mellem
Nordre Helgeland og Salten. Salten fogderi har ikke nogen
særdeles betydelig skjærgaard, og havtaagen og havvinde har
forholdsvis let adgang til de noksaa aabne, store fjorde.

Sommeren begynder sent; først ved Sankthanstider naar den
saavidt op til Nordland, men saa kommer den undertiden som
ved et trylleslag, og snart staar alt i flor med græs og blomster
og med løvskog i en uafbrudt dag.

I slutningen af mai i 1899 laa sneen endnu i Mosjøen og
omegn, saa soldaterne ikke kunde benytte eksercerpladsen, men
maatte foretage sine øvelser i gaderne. Kreaturerne kunde
ikke slippes ud før i juni. Omkring midten af denne maaned
blev det imidlertid med ét fuld sommer. I løbet af nogle ganske
faa dage stod træer og buske, heg, rogn og ribs med udviklede
blade og blomster, ja paa enkelte træer, som f. eks. heggen, var
blomsterne langt foran bladene i udvikling. Men det kan hænde,
at kulde og ufysent veir har holdt sig lige til ud i juli, og
alligevel kan aaret blive godt, idet græsset hurtig vokser sig stort.
Som eksempel paa pludselig indtrædende sommervarme kan næv
nes: Den 15de juli 1891 lagdes der i Nesne i kakkelovnen, den
næste dag var det -f~ 24° C. i skyggen.

Det er de varme sommere, som giver hele Nordland
frugtbare aar; kolde sommere giver daarlige aar. Dette afhænger
igjen af vindene. Er havvindene herskende, er luften altid tyk,
og skodden kommer hastig dragende langs fjeldene ved
fjordkanten, tyk og i mængde. Den iler frein som den tykkeste røg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free