- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
229

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OG VEI ULIGET

229

land. Inde i fjordene gjør da landets form sig stærkt gjældende,
saaledes at luften presses ud igjennem trange fjorde og skar.

Kastevindene har stor magt i den vikle fjord Tosen i Bindalen.
Det er især sydøsten eller landvinden, som den kaldes, som
sætter Tosen i kok, saa sjørokket gaar som sneilinger. Slige
kastevinde kan ikke blot kantre baaden, men de frembringer
hvirvler og løfter baaden i veiret og lader den svæve en stund.
Det siges, at folk i utrygt veir maa være agtpaagivende, sætte
aarerne dybt i sjøen, vride dem, saa aarebladene bliver liggende
med bredsiden op, og paa den maade bruge dem som vægtstang
til at holde baaden i vandet med, naar kastevinden slaar hvirvel
om den for at løfte den iveiret.

Tr an g skar vin den i Vefsen kan bringe vandet i Vefsenfjorden
i slig bevægelse, at det ryger.

Om vinteren blæser det i Alstahaug herred ofte landvind,
det er østenvind; den er slem nok over hele distriktet, særlig
i Hantnesleira og paa strøget mellem Sjo vik og Steiro.

I Hemnes og Xesne bringer nordenvinde og østenvinde
klar-veir. Gaar vinden over paa vest, forer den taage og regn, og
endnu mere regn og taage bringer sydvestlig til sydlig vind.
De høieste fjelde, som Stolpefjeldet, Maaltinderne og
Okstind-bræen, ligger ofte i taage.

Ranen/jord en en farlig fjord. Faldvinde med rok er ikke
sjeldne i fjorden, især udenfor Bratflauget paa grændsen mod
Hemnes herred. Vestenvinden bringer ikke saa farlige vinde,
men den sætter mere sjø.

I Ulvungen mellem Lilandet og Donna kan det til sine tider
nord for Holten paa Dønna blæse fra nord, medens vinden syd
for Holten er sydlig.

Sjona i Nesne er bekjendt i hele Nordland for kastevinde;
det er landvinden, østenvinden, som kan rase orkanagtig voldsomt.
I stille veir kan vinden komme pludselig ud fjorden som ud af en
sæk; der er med engang fuld storm og rok. Især raser stormen
om hosten og vinteren; sjøen staar som i et eneste rok, endog
ud i værene mellem øer og holmer. I fjordens indre del
optræder vindene som kastevinde fra fjeldene, men længere ude
folger den fjordens længderetning og gaar videre efter et noksaa
begrændset belte; udenfor kan det være roligt veir baade i nord
og syd for Sjongabet. Stormen gaar sjelden længere ud end
forbi Lo vunden.

Husene langs kysten er udsatte, og der er mange gaarde,
hvor et af husene er blevet blæst overende og er blevet odelagt
mere eller mindre. Paa Sellaat i Nesne tog en kastevind, som kom
nedad Tomskjævelen, et sommerfjøs og forte det ca. 100 m.
bortover bakken og slog det istykker. Tage blæser ofte af husene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free