Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 .NORDLANDS AMT.
Beierelven i Beieren.............1 052
Vatnebygdens vasdrag i Fauske og Saltdalen . . . . 1010
Fusta i Vefsen og Hatfjelddalen..................538
Bindalsaaen i Bindalen........................520
Aarlige nedbørhøider i 1896—1905:
Kapskarmoen i Vefsenelvens nedslagsdistrikt . . . 1 191 mm.
Hatfjelddalen » — ... 1 208
Kroken » —»— ... 547 »
Holmsletteii » Rossaaen nedslagsdistrikt . . . 1 081
Tustervatn » —»— ... 819 »
Bessedør » —>;— . . . 1 251 »
Umbugten » Dunderlandselvens nedslagsdistrikt . 817
Baasmoen » —»— . (1 456) »
Grønli » —»— . 1 486 »
Bjellaaneset » —»— 1 136 »
Nesne................(1 314) »
Rødø................(1 256) »
Moldjorden i Beierelvens nedslagsdistrikt .... (1 202)
Tollaaen » —»— .... (680) »
Graddis i Saltelvens nedslagsdistrikt..... 564
Bodø................1 106
Sulitelma i Vatnebygdelvens nedslagsdistrikt . . . (1 049) »
Kraakmoen i Sagvøtns —»— ... 1 244 »
Fagernes ............... (456) »
Svolvær............... 1 440 »
Skomvær .............. 494
Raavold......,........(1 086)
Barkestad..............(1 312) »
De stationer, for hvilke der ikke foreligger iagttagelser for
hele aarrækken 1896—1905, er betegnet med en parenthes.
Størrelsen af elvenes nedslagsdistrikter er angivet, ligesom
inden hvilket nedslagsdistrikt vedkommende station ligger. Ved
hjælp af disse tal kan man faa et tilnærmelsesvis tal for
vandmængden i elvene.
Regnhøiden er meget forskjellig paa de forskjellige steder;
den er mere end dobbelt saa stor i Svolvær som paa Røst; det
kommer deraf, at de varme, fugtige sydvestlige vinde i Svolvær
kondenseres mod de høie, ofte snedækte fjelde, medens den
fugtige luft stryger lien over det låve Røstland, uden at dens
vanddampe kondenseres i den grad. Overhovedet er det den milde,
fugtige havluft, som kommer ind mod de snedækte, hoie fjelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
