Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
2 265
At skreien ogsaa staar paa den store, flade banke paa
Yttersiden, er vel bekjendt deraf, at fiskerne, paa talrige vær paa
udsiden af Lofoten, fisker godt, hvis de faar godt veir.
Havets temperatur og saltholdighed. Havet ved kysterne
af Nordlands amt har en forholdsvis hoi temperatur, hvad
deier af stor betydning for landets klima, for dets beboelighed
og for fiskerierne. Det er havets hoie temperatur, som er aarsag
til, at ikke alle fjorde og snude er stængt af is den storste del
af aaret. Havet afgiver i det hele varme til luften, som disse
tal fra Andenes viser:
Sjøens
temperatur for Andenes kl. 8 morgen. Luftens
normaltemperatur. Havets temperatur høiere encl luftens.
Januar 1868—95 . . 1 1 -f- 1.3 2.4
Februar 1868—87, 1889—95 0.7 -f- 2.4 3.1
Marts...... 0 8 1.8 2.6
April 1868—95 . . . 2.5 0.7 1.8
Mai....... 4.5 0.9
Juni....... 8 6 8.2 0.4
Juli 1867—95 . . . 10.5 10.3 0.2
August...... 10 9 11.0 -i- 0.1
September 1867—86,1888-95 8.4 8.1 0.3
Oktober 1867—95 . . 5.3 3.7 1.6
November 1867—86, 1888—95 3.1 0.6 2.5
December 1867—95 1.6 -h 1.0 2.6
Aaret...... 4 9 3.4 . 1.5
Havets temperatur er ved Andenes høiest i august, 10.9°, og
saa aftager den til februar, hvorpaa den atter stiger. Vandet
har i aarets samtlige maaneder en hoiere temperatur end luften,
naar undtages august maaned da temperaturen i luften er lidt
høiere end i vandet. Havet giver efter dette saagodtsom til
stadighed varme til luften og formilder temperaturen, særlig 0111
vinteren, medens havet paa den anden side ikke i nogen væsentlig
grad forringer luftens sommertemperatur.
Havet ved amtets kyst har vand, som har strømmet og
strømmer ad forskjellig vei, og som derfor ikke har samme
varmegrad og samme saltholdighed overalt. Noget vand er
atlanterhavsvand, som er kommet fra syd og er salt og varmt, noget
vand kommer fra nord og er koldt, og noget vand ved kysten
er opblandet med elvevand og er ikke saa salt. Der er da i havet
ved amtets kyst atlanterhavsvand, polarvand og kystvand.
Jo mere salt vandet indeholder, desto tungere er det ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
