Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
over. Strømmen gaar stærkest 3 ä 4 sjoer (tidevand) efter
middags-flod, altsaa flod omtrent kl. 2; dog vil veiret ude i havet have stor
indflydelse paa dette. En sydlig storm samtidig med middagsflod
(specielt 3 å 4 sjøer efter denne) vil frembringe stærkest strøm,
op til ca. 7 knob nordover. Den sydgaaende strøm vil stoppes
en del af en sydlig storm. I Raftsundet indfluerer søndenvinden
mere paa strømstyrken end nordenvinden.
I Trangstrømmen sætter strømmen, naar den bærer syd, mod
østlandet, naar den bærer nord, mod vestlandet. Strømmens fart
i Trangstrømmen kan under almindelige forhold sættes til 4 ä 5
knob, naar den gaar paa det stærkeste, ved flod og fjære, men,
som ovenfor nævnt, naar vind og strøm bærer i samme retning,
kan den gaa op til 7 knob (vaar og host).
I Ædfjord er der tre parallele strømme, idet der ligger to
øer i fjorden.
Strømmen mellem fastlandet og Kjerringøen i Ædfjord kaldes
Kjerringstrømmen, strømmen mellem Kjerringøen og Halvorsoen
kaldes Mellemstrømmen, og strømmen mellem Halvorsoen og
fastlandet kaldes Halvorsøstrømmen. Strømmen i Ædfjord er vanskelig
at passere, naar den gaar paa det strideste. Det er umuligt at ro
mod den. Et dampskib med slæbebaad kan ikke gaa imod. I
Ædfjord vender strømmen ved fuld flod og fjære, saa at, naar
vandet begynder at falde, gaar vandet ud.
I Tjelsund skifter strømmen med ebbe og flod, saaledes at
den gaar nordover med stigende vand. I Balstadstrøm og ved
Sandtorv i Tromsø amt skifter den forst med halv flod og
halv ebbe.
I Risøsundet veksler strømmen ved halv sjø.
Havets brændinger. Havet ved Lofoten paa yttersiden
brækker, efter hvad tiskere og lodser har erfaret, paa 12—16, ja
op til 18 favne (33 m.).
Den magt, hvormed havet bryder ind over kysten, og den
høide, i hvilken brændingerne, naar de gaar høit, kan anrette
ødelæggelser, vil vanskelig knnne forstaaes af dem, der kun
kjender indelukkede farvande.
Som eksempel paa havets magt under høie brændinger kan
anføres dette eksempel : Ved fiskeværet Yaaje paa Skogso ligger
en fyrlygte efter maaling med aneroidbarometer ca. 18 m. o. h.
Afstanden fra havet er ca. 100 m.
Denne fyrlygte blev odelagt af brændingerne 2den oktober
1887, og tilsynsmanden ved fyrlygten, K. Haaheim, skrev herom
under 6te oktober 1887 til fyrdirektøren en beretning, hvoraf
hidsættes: «Som omtelegraferet skyllede sjøen over Vaajehellen
søndag 2den oktober og bortrev lygthuset. Gamle folk kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
