Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
vægge; hele Rephullet er en botn; ved et smalt sund staar det
i forbindelse med selve fjorden. Strømmen i sundet er stærk.
Kolsvikbogen, 1.1 km. lang, 0.5 km. bred, ligger paa fjordens
sydostside i det midtre strøg, øst for gaarden Kolsvik.
Tosen er en farlig fjord. Især under østlig vind, landvind,
er her storm og rok. Vinden presses ned gjennem de dybe
dalfører eller kommer pludselig som faldvind ned over de steile
fjeldsider, saa sjøen staar i kog. Der siges, at sjoroket skal kunne
staa 500 til 600 m. tilveirs. Ingen baad kan da berge sig, neppe
nok større fartøier og dampskibe. Værst er det ud for
Hund-flanget og Kalklavei). Her ryger det ofte, selv om fjorden ellers
ligger som et speil.
Kolsvikbogen er ogsaa slem. Ud af Skrovodalen og
Bugelv-dalen raser stormen ofte forfærdelig og hvirvler ved
sammenstødet sjøen op. Fjorden er omtrent den eneste færdselsvei
mellem gaardene langs fjorden, da landet paa siderne er ufarbart.
Af Bindalsfjordens arni Ursfjorden ligger kun en del i
Bindalen herred. Fjorden gaar i nordøstlig retning i forlængelse af
Bindalsfjordens ytre løb. Paa østsiden begrændses den af
Gaup-gavlen og Olderbakker)s fod.
Over Gaiipeidet. som kun er nogle meter hoit, trækkes baade
over mellem Ursfjord og Harangsfjord.
Harangsfjorden gaar sydøstlig for Gaupgavlen nordøstover mod
Harangsfjeldets fod og udløbet fra Eidvatn. I fjordens indre del
er der odder og bugter, og der er flere øer og skjær.
Risøsundet ligger mellem Risøen og Gaupgavlen.
Hovøsundet, mellem Hovoen og fastlandet, er rent og 70—90 m.
dybt. I ytre munding ligger dog en grund, Hovøstein. Langs
Harangsfjordens kyster ligger flere gaarde og pladse.
Skotnesfjord og Selfjord er arme af Bindalsfjorden og skilles
fra denne ved Stavøen og I møen. Skotnessundet danner nordre
indlob fra Bindalsfjorden til Skotnesfjorden og skiller Stavøen fra
Skotneslandet. Sundet er rent, dog bor man ikke med storre
fartøier gaa for nær kysten. Dybden i mundingen nord for
Stavøen er 23 m. midt i sundet, længere inde dybere. Dybden i
Skotnesf jorden er meget forskjellig, midtfjords 150- 160 ni.,
nærmere land er flere fjeldgrunde med dybt vand imellem.
Stavøsundet, mellem Stavø og Imo, er 73 m. dybt i det midtre
strøg, vel 100 ni. i vestre og østre munding. I sundet ligger
en grund med 5.5 m. vand, ca. 230 m. syd for Stavøens
sydøstpynt. I det indre af Skotnesfjord og Selfjord ligger flere smaa
skjær. Dybden er her ikke undersøgt.
Fjordene er omkrandset af fjelde, hvis lioide er fra 500 m.
til henimod 800 m. Fjeldsiderne om Selfjordens bund (Sagbotn)
er meget steile. Langs strandene ligger gaarde og pladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
