Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’318
NORDLANDS AMT.
Nordenfor Brønnøsund sees de høie Vegtinder og Troldtinden
sydlig paa Vega, medens øens nordre og østre del som nævnt er
lav-og myret. Fjeldene falder mod vest noksaa bråt ned i havet,
og udfor Nepsund og Vegdalen er en over 200 m. dyb rende,
der sydover fortsætter tilsjøs gjennem et snevrere dyb vestenom
Mudvær og Kverstein, Mudværkaasen. Nordover indsnevres og
opgrundes renden mellem Sølavær og øerne vestenom Synsvold,
men fortsætter igjen nordenom disse oer helt opunder Küvær og
Laananskjærgaarden. En arm af dette dyb skjærer vestover,
nordenom Hvsvær, helt ud til den tætte og sammenhængende
skjærgaard, som stænger mellem Skjærvcer og Nordveer. Det
hænder, at skreien gaar op Mudværkaasen. Men vestenom denne
rende er skjærgaarden saa tæt som paa faa steder i vort land.
2 mil udover ligger skjær, holmer og undervandsboer saa
tætpakket, at færdselen, faa steder undtaget, er stængt endog for
mindre fiskerbaade. Dog er der ogsaa her enkelte omtrent til
enhver tid farbare seillob, der vistnok er krogede, trange og paa
enkelte steder grunde, men som dog af den, der er godt kjendt, kan
benyttes med større fiskerfartoier, som fra Vega skal ud til
Bremsteinen eller Skjærvær.
Et godt brugbart lob gaar fra dybet søndenom Søla ud
nordenom Slibraken og søndenom Brynjulf skjæret samt videre
vestover mellem boerne til Bremsteinen. Et løb, som benyttes af
Mudværfiskerne og folk fra Vegas sydlige del, gaar fra Mudvær
vestover, søndenom Alflesa og ud til samme vær, men det nordre
bor foretrækkes. Den sikreste vei til Skjærvær gaar ca. lU mil
østenom Skjeggeskjærene, derpaa nordenom Hysvær og Kaaskjær
samt videre mellem Botbrakerne, hvorpaa dreies vestenom disse
nordover mod Nordveer samt gjennem dette vær og videre til
Skjærvær. Den saakaldte Snopled, som benyttes af baade, der
fra Vega skal til Skjærvær, bør større fartøier ikke vove sig
igjennem. En paalidelig lods trænges altid. Strømsætningen
omkring Skjærvær og specielt ved Nordvær er paa halvgaaet
vande meget stærk og vanskeliggjør fremkomsten for seilfartøier.
Fra 1 time før hoivand sætter strommen ud og syd til 1 time
for lavvand, da den skifter til ind- og nordgaaende. Udenfor er
dog den nordgaaende strøm altid stærkere end den sydgaaende.
Skjærværgrundene ligger ca. 1 mil vestenom Skjærvær og
bryder i storsjø. Hele kysten fra Gaasflesene til Kjerringa er uren
med boer og blindskjær paa alle kanter. Syd- og nordfor
Slibraken—Halmøen maa man seile efter «med», selv med mindre
baade, og mellem Slibraken og Hysvcer seiler man over store
strækninger, hvor havbunden kan sees, og hvor taren naar
vandfladen ved nogenlunde stor fjære. Fartøier kan derfor ikke søge
havn paa denne strækning af kysten, og selv for fiskerne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
