- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
327

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

ter strommen næsten altid nordover og stærkest langs Donna,
saa den almindelige led for seilfartoier er mellem Donna og
Lokta og vest 0111 Tomma. Dampskibsleden er som regel paa
Loktas ostside og efter omstændighederne videre paa Huglas
vestside eller, naar man skal ind til Ranen, paa sydsiden af Hugla.

Fjorde i Mo herred. Den inderste del af HanenJjorden,
Nord-ranen, ligger i Mo herred i en længde af ca. 15 km. Raövnd
er Ranenfjordens gamle navn. Kanen er 1111 navn paa et større
distrikt, har sit navn af den store Ranenfjord, ved hvis indre del
dette ligger; navnet er visselig oprindeligt fjordnavn. Det
skrives i Aslak Bolts jordebog Radund.

Omkring Mo og over mod Ytteren er det temmelig udgrundt,
ligesaa laugs nordre bred fra Hallberget til Store Alteren, samt
omkring Dalselvens udløb paa fjordens sydside. Fjorden er ellers dyb
og ren, naar undtages enkelte boer umiddelbart ved kysten. Dybden
midtfjords mellem Kalkovnviken og Skamdalen er 466 m., 1 km.
nordvest for Dalsklubben 514 m., mellem Alterskjær og Skjaanes
omtrent midtfjords 460 m., mellem Rauberget og Anfiskaaens udlob
314 m., ca. 200 m. udfor Mo 192 m. Bredden er forskjellig,
fra 5 km. til 2 km. Ved bunden smalner fjorden af. Strømmen
bærer som regel ud indtil Bustneset. 1 stille veir er vandet i
Nord-ranen paa overfladen ferskt helt ud til Bustneset og Dalsklubben.

Fjorde i Hemnes. Paa grændsen mellem Mo og Hemnes
herreder er Ranenfjorden 5 km. bred og 466 m. dyb. Paa
sydsiden af fjorden i Hemnes herred udmunder fra sydøst
sidefjor-den Finneidfjorden, som er henimod 6 km. lang og ved mundingen
har en bredde af 1.5 km. og en dybde af 281 111. Vestenfor
Finneidfjorden kniber Ranenfjorden sig atter sammen, faar en dybde af 531
m., bliver længere vest grundere og smalner saaledes, at den
nordost for Hemnes kun har en bredde af 1 km. med en dybde paa
300 111. Paa nordsiden af fjorden kommer ved Strømsnes ud en
strom, Nerstrømmen, der danner forbindelse med en sidefjord
eller et bassin, som kaldes Sveet og Ovre Strømmen. Vest for
Hemnes stoder til Ranenfjorden fra syd en sidefjord, der danner
fortsættelsen af et større kompleks af fjorde. Fra sydsydvest mod
nordnordøst gaar først Elsfjorden, 8 km. lang, i den udmunder
fra øst Sørfjorden, som først har nordlig retning og paa vestsiden
er udgrund ved de ører, som Røssaaen har lagt op. Sørfjorden
faar saa vestlig retning og er ved det 0.5 km. brede Finneid
skilt fra den for omtalte Finneidfjord. Hvor Sørfjorden og
Elsfjorden støder sammen, er fjordens bredde 2—3 km. og dybden
200 m., men den hele fjord kniber sig saa sammen til det mod
nord gaaende Skarpsund, hvor dybden i den sydlige del er 195 111.
og længere nord kun 24 111. Nordenfor Skarpsundet støder
Leirviken til med retning nordnordøst, den er 82 111. dyb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free