Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
til Saltenfjorden, har i Laudegode, Fugle og Sandhornet gode
indseilingsmærker.
Af havne lindes der flere i Saltenfjorden. Saaledes god
havn i Seivaagen (Strømøen) med en dybde af ca. 12 m., god
holdebund; fortoiningsringe er anbragt; i Val osen er der
ligeledes god havn saavel sommer som vinter.
Beierkjeften forbinder Saltenfjorden med Beierfjorden; den
er paa det smaleste, mellem Ersvikholmen og Reinskaarneset,
ca. 2 km. bred og har en dybde af indtil 178 m. Fra Beierkjeften
forer Skaanlandssundet, 200 m. bredt, og Sniken, 500 m. bredt,
ind i Ytre Sunnan, som gaar mellem Strømøen og fastlandet. 1
Skaanlandssundet er der god havn om sommeren. Ytre Sunnan
staar gjennem den trange Sundstrømmen i forbindelse med Indre
Sunnan og gjennem de trange sunde Evjehullet og Trangsmauget i
forbindelse med Fjeldviken. Sundstrømmen er 60 m. bred, og
kan kun passeres af mindre baade; dybden er 4 ä 5 favne.
Den skifter 2 timer efter flod og fjære, og naar strommen er
stærkest, kan den næsten betragtes som en strid elv.
Fjeldviken, hvis længdeudstrækning gaar fra vest til øst, er
paa det bredeste ca. 2 km., men smalner hurtig af ostover, hvor
den gjennem Marvoldviken og Aaselistrommen staar i forbindelse
med Elvefjorden.
Aaselistrommen er noksaa stærk, men den er grund og bliver
efter sigende grundere for hvert aar.
Elvefjorden, som strækker sig ret østover indtil
Hogndals-elvens og Børelvens oporede mundinger, har fra Strømsnes af
en omtrentlig længde af 5.5 km.; bredden gaar op til 2 km.,
men er gjennemsnitlig kun ca. 0.5 km.
Naar man har passeret Saltstrømmen, kommer man først
ud i Sveet mellem Knaplundøen og fastlandet; dette sund er i
begyndelsen ca. 0.5 km. bredt, men vider sig snart ud og gaar
over i Skjerstad fjorden, som kun paa et kort stykke støder til
Bodin herred.
Godøstrømmen (Gaustrømmen), der gaar mellem Knaplundøen
og fastlandet, er ogsaa meget stærk, naar den gaar som stridest.
Den er saa trang, at den kun kan befares med smaabaade; ved
middelvand er den saa opfyldt af skjær og smaaholmer, at den
kan passeres eller vades.
Saltstrømmen er ovenfor beskrevet (pag. 276).
Nordvestlig for Bodø gaar Xyholmssundet mellem Nyholmen
og Lille Hjarto. Mellem Lille Hjarto og Store Hjarto gaar
Hjartøsundet, og mellem Store Hjarto og Skibsholmen
Skibsholm-mndet. Alle disse sunde har retning mod nordost.
Landegodefjorden kaldes den aabne fjord, som gaar i
nordøstlig retning mellem Landegode og fastlandet. Den har en betyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
