- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
344

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’344

NORDLANDS AMT.

Fjorden staar i Steigen herred i forbindelse med Vestfjorden
gjennem 3 sunde: Okssund mellem Hammer« fastland og Lundø i
Steigen, Skagstadsund mellem Lundø og Engelø, og endelig
Flagsund mellem Engelø og fastlandet i Steigen. Den del af
Sagfjorden, som ligger mellem Engeløen og fastlandet, kaldes paa en
strækning Skitten fjorden, og den fortsætter i Flagsnndet. Til
Skittenfjorden stoder med retning mod nordost Holmaakfjorden.

Sagfjordens længde til mundingen af Flagsund er 4(5 km.

Fjorde i Hammerø herred. Sagfjorden har i den indre del i
Hammere herred paa en kort strækning nordlig retning, boier
saa mod nordvest, idet der stoder til et sund fra en sidefjord,
Indhavet. Paa nordsiden stoder til længer vest Kaldvaagf jorden.
Kaldvaagfjorden begynder østlig i Hammerø herred med en
fjordstrækning, Indhavet, og dette staar ved 2 trange strømme, Store
Kaldvaagstrommen og Lille Kaldvaag strømm en, i forbindelse med
Kaldvaagfjorden, der har vestlig og sydvestlig retning. Den o,
som ligger mellem Sagfjorden og Kaldvaagfjorden, kaldes Finnø:
denne er skilt fra fastlandet ved Kaldvaagfjorden, Indhavet og
dets strømme, samt endelig ved Sagfjorden. Fjorden er smalere
og længere end angivet paa Nissens kart, og der ligger en o i
fjorden. Sagfjorden er en god fiskefjord, især naar sild og sprut
gaar ud.

Sagfjordens gamle navn er Bjötangr. Sandsynligvis har den
engang havt et usammensat navn af stammen rjöt-,

I Hammerø herred gaar ind mod syd fjorde paa begge sider
af Tannøen. Fjordstrækningen paa ostsiden af Tannøen kaldes
Stordybet, sundet paa oens sydside kaldes Possnessundet, og sundet
paa vestsiden af Tannøen kaldes Sundet. Sydvest for Tannø gaar
ind en kort fjord, som kaldes Præsteidfjorden.

Fjorde i Tysfjord herred. Tysfjorden er en betydelig fjord af
henimod (30 km.s længde, naar den regnes til bunden af
Hellemo-botn, der gaar saa langt ind, at afstanden fra fjordbunden til
rigsgrændsen ikke er mere end omtrent 10 km. i ret linje.

Fjorden kaldes Tysfjord i den nordre og midtre del, og den
har flere store sidefjorde, af hvilke en af de paa østsiden kaldes
Indre Tysfjord. Som hovedfjord er vel at betragte de sydligste
f jorde Hellemofjord og Hellemobotn, der først har retning mod
nordvest, den bøier saa under navn af Hellemof jorden mod nord,
hvorpaa den udvider sig og faar navn af Tysfjord. I fjorden
ligger her en betydelig ø, som heder Hullø, men som oftest
feilagtig kaldes Ulvø. Her omkring Hullo støder til flere betydelige
sidefjorde, saaledes Grundfjord med retning mod nordnordvest;
den ligger østlig for Hellemofjord; saa følger østligere Mandfjord
med retning mod nordvest, og saa støder til øst for Hullø Indre
Tysfjord, der er kroget med retning mod nordvest, vest og syd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free