Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’346
NORDLANDS AMT.
Paa sydøstsiden af Ofotfjorden, fremdeles i Ankenes herred,
stoder til fra sydøst Beisfjorden; den er udgrund inde i bunden,
har en dybde af 46 m. og en bredde af op til 1 km. Ved
Fagernes ligger der en moræne, og her grundes fjorden ud, saa den
kun faar 5 m.s dybde, derpaa udvider fjorden sig til Narvik
bugten, hvor der er god havn, og ved hvilken de store kaier til
udførsel af den svenske malm ligger.
I Beisfjordens navn kan muligvis et navn som Beitir være
skjult i 1ste led, saa at Beitir kan være fjordens gamle navn.
Paa sydsiden af Ofotfjorden støder fremdeles til Skjomen fjorden.
som er omtrent 17 km. lang og 2 km. bred og 156 m. dyb i
den midtre del. I denne fjord falder ud over fjeldsiden is fra
bræen Frostisen; saaledes at bræisen naar helt ned til havet.
Skjomenfjorden bliver noget grundere ved mundingen.
Skjomen bliver i senere tid ofte skrevet Sjomen. Gaardnavnet
Skjomnes skrives med Sft allerede i 1610; for denne forms rigtighed
taler ogsaa de finske former Skievva, Skævva.
Ofotfjorden er, hvor Herjangen og Rombaksfjorden har stødt
sammen, nær Narvik, gode 5 km. bred og 320 m. dvb. Ud for
Skjomenfjorden ligger en grund, som heder Skjomgrunden, 5 m. dyb.
Fjorden faar paa grændsen mod Evenes herred en bredde af
7 km.
I Of o tenfjord er der som regel udgaaende strøm, der med
ostlige vinde kan gaa med en rivende fart, især langs med et
land. Vindenes retning er vestlig eller ostlig, om sommeren mest
fra vest, om vinteren mest fra øst. Strømmen er i tidevandsskiftet
meget stærk, særlig i de trange fjorde Beisfjorden, Skjomen og
dele af Bombaks fjor den. Rige sildefiskerier har tidligere foregaaet
i disse to fjorde om høsten.
Rombaksfjorden begrændses af steile fjeldsider, fra hvilke
ikke sjelden kastevinde slaar ned uied en voldsomhed, der kan
gjøre det farligt at færdes i baad.
Paa hele nordsiden af Herjangsfjorden tager østenvinden
stærkt, og den forvoldte stor skade under sildefisket i 1891 i
november maaned. En mængde baade dreves ind mod fjeldet
og sloges istykker. Strømmen er ikke videre stærk i
Herjangs-fjorden, saa at sildegarn kan sættes for iler overalt i fjorden.
Fjorde i Evenes herred. Ofotfjorden gaar ind i Evenes herred
med en dybde paa 340 m.; saa stoder til paa sydsiden fra
sydvest fjorden Ballangen, medens der paa nordsiden er en stor bugt,
som kaldes Bogen. I denne bugt ligger en o, Skogøen, der er skilt fra
fastlandet ved et trangt sund, Oisundet. I Evenes herred aftager
fjorden i bredde vestlig for Bogen. Omkring Evenes kirke er bredden
omtrent 4 km., men dybden er betydelig, 525 m. og 470 m.
Længer vest kommer fra nord Ramsundet, der gaar fra Tjel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
