- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
348

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

Udenfor Tjelodden og Rotværet kan sjøen sætte adskillig
strøm-skavl.

Kanstad fjorden i Lødingen herred paa Hinnøen har retning
mod syd. Dens inderste, noget opørede del kaldes Kanstadbotn.
og denne staar ved et trangt sund, Strømmen, i forbindelse med
Kanstadfjorden. I denne støder til fra øst en liden fjord,
Lunke-fjord, og paa vestsiden Erikstad fjorden, som ved et meget trangt
løb munder ud i Kanstadfjorden. Sydligt, nær mundingen, bliver
Kanstadfjorden, som i sin midtre del er smal, hele 4 km. bred, idet
Høkfjord støder til paa vestsiden, og disse to fjordes munding
kaldes ogsaa Kanstadfjorden. Hestfjorden kaldes en kort fjord,
som gaar ind i Hinnoen mod vest ved Kanstadfjordens munding.

Strømmen inde i Kanstadfjorden skifter ved flod og fjære. Ind
i Erikstadfjorden kan man kun komme paa den tid, strømmen
ligger stille ved halv flod og halv fjære. Den bærer ind mellem
nævnte tider. Ved fuld flod og fjære er det umuligt at komme
ind og ud. Strømmen er trang og temmelig uren.

Øksfjord paa Hinnøen har retning mod sydvest. Den inderste
del, som kaldes Vestpollen og delvis er opøret, har retning mod
sydost og syd, men saa støder en anden poll, Austpollen, til,
hvorefter fjorden faar sydvestlig retning. I fjordens midtre del ligger
ved Sommersæt en ø, Husjordøen, og paa begge sider af denne
er bredden ringe, men snart udvider fjorden sig, paa vestsiden
stoder Vikspollen til, og nærmere mundingen støder til fra vest
Kvankjosen. Fjorden fortsætter med retning mod sydvest henimod
Aarsteinen i Vaagan herred, og paa denne strækning er der en
mængde øer paa fjordens sydøstside.

Indenfor snevringen ved Sommersæt har fjorden en dybde
af 50 favne; den bliver saa grund og faar derefter nordlig for
Kvankjosen en dybde af 106 favne, hvorefter den aftager i dybde
ud mod mundingen. Inderst inde i Øksfjorden ved Sommersæt
er stærk strom.

Øksfjorden nævnes i fortællingen om Sigurd Slembidjakn og
i Sverres saga og skrives der i haandskrifterne Egisfjçrör,
Ægis-fjçrör. Ved fjordens udløb ligger en gaard Øgsnes. Der er al
grund til at slutte, at Iste led i sammensætningen er et ældre
usammensat navn paa -ir.

Vestfjorden. Den aabne og brede Vestfjord skiller Lofotens
oer fra fastlandet. Fjorden kan betragtes som en fortsættelse af
Ofotfjorden og Tjelsundet, thi Vestfjorden begynder der, hvor
Ofotfjorden og Tjelsundet støder sammen. Fjordens sydøstside
støder op til indlandet.

Vestfjorden er ikke en almindelig fjord, men et trekantet
havbækken, der mod sydvest ligger aabent mod Nordhavet. Hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free