- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
350

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’350

NORDLANDS AMT.

stadø og Vestvaagø til Henningsvær er afstanden fra land til
kurven for 100 favne fra 20 ned til 10 km., saa. at Vestlofoten
faar et fiskehav af stor udstrækning, ca. 950 km.2 Fra
Henningsvær og ostover gaar kurven for 100 favne fremdeles parallelt
med landet i en afstand af 10 km., indtil den kommer ud for
Skraaven, hvor kurven for 100 favne kun ligger 1 til 2 km.
sydostlig for øen. Vestlig for Skraaven og Lille Molla, imellem disse
oer og Østvaagø, gaar der ind en havstrækning, som kaldes Høla,
og denne fortsætter i Ostnesfjorden.

Den her omhandlede havstrækning, fra Henningsvær ostover
til Hola, er bekjendt for sine rige skreifiskerier, og skreien gaar
undertiden ind i Østnesfjorden, og det har da hændt, at man i
denne forholdsvis lune fjord har fisket op 13 millioner stykker
skrei i lobet af et skreifiske.

I den store midtre del af Vestfjorden angiver fiskekarterne
ler. Fra en dybde af ca. 120 favne op til 100 og undertiden
længer op har karterne ler og sand. Saa angiver de høiere op,
i dybder paa 80 favne og mindre op til 40 favne, grov sand,
sand, fin sand, skjælsand, sand og skjæl, skjæl, sand og singels,
singels, sten. Det er en ren undtagelse, at der angives fast fjeld.
Nogen almindelig regel udenfor den her angivne: ler paa stor
dybde, ler og sand paa midlere dybde og sand, sand og singels
og sten paa de mindste dybder paa fiskebakken, synes ikke at
kunne udledes af fiskekarterne.

Paa sydøstsiden af Vestfjorden kommer der ud i denne en
række for nævnte store fjorde, som Skjerstad/jorden med Salten/jorden,
Sørfolden og Nordfolden. Leinesfjorden, Sagfjorden og Tysfjorden. Fra
ostnordost kommer Ofotfjord, og fra nordnordøst kommer Tjelsund
mellem Hinnøen paa vestsiden og fastlandet og Tjelø paa
østsiden. Tjelsundet forer helt igjennem til Vaagsfjord og danner
den store vei for dampskibsfarten nordover.

Hvor Ofotfjord og Tjelsund forenes, begynder som nævnt
den egentlige Vestfjord.

Paa nordvestsiden af Vestfjorden stoder der til en række af
fjorde og sunde. Forst Kanstadfjorden og Øksfjorden, begge paa
Hinnø, men udenfor Lofoten og Vesteraalen. Saa kommer
Raftsundet. som forer over fra Hadselfjorden mellem Østvaagø og Hinnø.

De andre sunde, som deler Lofotens oer, er Gimsøstrømmen
mellem Østvaagø i øst og Gimsø med Vestvaago i vest,
Xapjj-strømmen mellem Vestvaago og Flakstado og Sundstrømmen mellem
Flakstado og Moskenesø. Længer vest, mellem Moskenesø og
Mosken, ligger den bekjendte Moskenstrøm, som for er omtalt.

Fjorde i Lofoten Og Vesteraalen. Fjorde i Vaagan herred.
Imellem Aarsteinen og Hinnøen gaar mod vest ind Fundsletvaagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free