- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
354

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’354

NORDLANDS AMT.

Den del af Borge herred som vender mod nord har mange
fjorde, bugter og poller. Sundklakstrømmen med Eimstrandpollen
og de andre poller her er ovenfor omtalt under fjorde i Gimso
herred, mod hvilken Sundklakstrømmen er grændsen.

Udenfor kysten ligger der en mængde øer, skjær og boer,
saa der mange steder er urent. I de mindre viker og poller og
flere steder langs kysten er der stor utfjære.

I Vestvaagø i Borge gaar ind en stor bugt mellem Eggum
og Hvines. Den er fuld af øer, holmer, skjær og boer med øerne
Borgvær, Kalvær, Nesjeøerne, Sandøen.

Fra denne fjordbugt gaar et stykke syd om Eggum
Borgepollerne ind i sydøstlig retning; de er mærkelige ved sine trange
indlob. Indre Borgepoll er 5.4 km.s stor og staar ved
Skjel-strømmen i forbindelse med Ytre Borgepoll, 3 kui.s stor, og
denne staar igjen ved en smal strøm i forbindelse med havet.
Stærk strøm gaar ud og ind ved flod og fjære. Ved største
fjære slipper man ikke ind i Borgepollen med en færing. Op
i Borgepollerne kan en lastet femboring med 3 fods dybgaaende
til nod komme ved flodtid. Naar vandet begynder at gaa ud,
over flodtid, danner der sig 3 stryk; det overste ved indgangen til
pollen. Især det sidste er ikke ufarligt. I pollerne og strømmen
er der liden forskjel paa hoivand og lavvand, især i den indre
poll. Der er farbart mellem dem med baade. Vandet er
brakt. Selve kysten fra indløbet til Borgepollen og østover til
forbi Kvalnes er temmelig lav.

Vestligst i Borge herred gaar ind Steins/jorden mod ost og
fortsætter i Tangstadpollen og Mær voldpollen. Steinsf jordens kyster
er i det hele meget steile. Farvandet fra Skolmneset ved
Steins-fjordens munding paa nordsiden og rundt Vestvaagoens nordside
til Hovsflesa, der ligger lige øst for herredsgrændsen i
nordnordøst for Kvalnes, hører til de farligste strøg i Lofoten. I
mags-veir kan man visselig anlobe flere af de her beliggende
handels-pladse, men under storm fra vest til nord neppe. Der danner
sig en sammenhængende brænding hele veien fra Unstad til
nord for Hovflesa, og de smale og grunde leder, som fører til
brugbar havn, vil være lukket. Herfra kan maaske undtages
indløbet til Kvalnes, men til denne havn, der har ringe dybde,
kan kun baade komme.

Kysten fra Skolmneset nordover til udenfor Eggumsaksla er
i det hele steil, naar undtages inderst i Unstadbugten og
strækningen udenfor Eggumsaksla, hvor der er et fladt forland.
Heier ikke engang havne for baade. Udenfor kysten er det
udgrundt, og fjæren er blod. Langs kysten bryder det overalt.
Udenfor ligger flere skaller og boer, som Unstadboen, Klevboen,
Havskallen, Mjaagrundskallen, Blaatindskallen m. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free