Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
har inderst paa vestre side en arm, Boosen. Bredden mellem
dennes bund og Kilan gaard paa østsiden er 2 km.
Flakstad-pollen er grund inderst og har lang ntfjære.
Fjorde i Verø herred. Fra havet fortoner Væ rø sig som en hoi
ryg med smaa, spidse tinder og bråt affald mod syd og nord; Mosken
viser to spidse tinder. Omkring Væro er et farligt farvand, fuldt af
boer og skjær, og stromhaardt. Ud for øens sydvestspids er der
grunde, som er overflod de ved lav vand, men dog ikke dybere, end
at fartoier kan staa. Hele nordvestsiden er utilgjængelig for alle
slags fartoier; her ligger en række af grunde fra Brunskallerne
og nordover, og indenfor disse bryder det straks med nogen sjo.
Havet omkring Kost og Væro er overmaade stromhaardt.
Hele det farvand, som ligger mellem Høgholmen og Væro er
opfyldt af grunde og aldeles ufarbart. Fartoier, som vil ud eller
ind Vestfjorden, har derfor, naar Moskenstrømmen ikke kan
passeres, valget at seile mellem Røst og Væro eller at gaa syd om
Rost. Paa strækningen mellem Rost og Væro kan vistnok
strømmen gaa ligesaa haardt som i Moskenstrømmen, men farvandet
er bredere og meget dybere, saa at den bærer jevnere og sætter
ikke topsjo saa hoi som i Malstrømmen; dette gjælder det aabne,
dybe farvand; nær grundene er der strom som i Malstrømmen.
Paa Væro ligger Maastadbugten paa oens sydside; det er en
aaben bugt, omgivet i nord og vest af høie fjelde, 2 km. lang og
2 km. bred.
Sørlandsvaagen, ogsaa paa Værøs sydside, er 2 km. lang og
0.5 km. bred.
Farvandet omkring Rost er meget urent, og øgruppen er
omgivet af vildt hav paa alle sider; de havne, som findes, kan
vanskelig beseiles uden lods. Paa hele øgruppens nordside og
nordvestside er havet fuldt af boer og skjær, saa at oerne er helt
utilgjængelige for storre fartoier fra nordvest- og nordsiden.
Derfor er indseilingen til Røst altid paa øgruppens ostre eller
sydøstre side.
Omtrent 1 mil nord for Kost ligger Flesskallerne, hvoraf ingen
er grundere end 15 favne; derfor bryder de kun i meget svær
sjo. Sydvest og vestsydvest for Skomvær fyr, omtrent 1 mil,
ligger Seiskallerne. der bryder i svær sjo.
Paa grund af det urene farvand med boer og grunde skyr
fartoier, som skal ind Vestfjorden, vestsiden, nordsiden og tildels
sydsiden af Rost øgruppe, saa meget mere som strommen er stærk.
Havet omkring Rost synes i haardt veir at kunne bryde paa 13
til 18 favne.
Sjøkarterne angiver ogsaa havet som urent, hvor det er saa
dybt, saaledes omkring Øvre Seiskallen sydvest for Skomvær
paa 13 til 15 favne, paa Flesskallerne nord for Røst paa 15 favne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
