- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
368

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

Ædfjordens inderste del (ca. 1 mil) fryser om vinteren i
Ledingen herred.

I Evenes fryser ingen fjorde, men det trange sund mellem
Skogøen og fastlandet fryser oftest til hinder for færdselen. Der
er et sagn, at Ofotfjorden har ligget til Liland i slutten af 18de
aarhundrede.

Beisfjorden i Ankenes lægger sig ofte over jul helt ud til
Fagernes, men isen er usikker, saa den ikke i nogen væsentlig
grad letter færdselen.

I almindelige aar fryser Skjomen ikke; men det har i enkelte
aar hændt, at isen har ligget til Kjerringnes ved indløbet til
Sørskjomen, og i 1877 laa den helt ud til Langenes. Sørskjomen
fryser ofte.

Romhaksbotn fryser til Kviturbækken.

I 1899 drev der isflag ud af Kanstadbotn i Lødingen i
slutningen af juni; i almindelige aar pleier denne fjord at være isfri
ved udgangen af mai. 1 rigtig kolde vintre, som f. eks. 1899,
fryser Kanstadfjorden mellem Strømmen og forbi Lunkenes, men
isen bliver sjelden liggende længe.

I Oksfjord fryser det ofte. Somme aar ligger der is i
Øks-fjordens bund til helt ud i mai maaned. I november kan isen
allerede hindre baadtrafiken inderst inde i fjorden.

I Lofoten er det kun bunden af nogle fjorde og poller som
fryser.

Inderst i bunden af enkelte fjorde i Vaagan kan isen lægge
sig i slutningen af november og hindre baadtrafiken der, og den
gaar da gjerne ikke bort for i april maaned.

Grundførfjorden i Gimsø og Hadsel fryser sjelden helt til, da
strømmen er for stærk baade ind og ud.

Vatnfjorden islægges ofte tidlig, undertiden allerede i oktober,
men sjelden med kjørbar is, hvilket er til stort hinder for de
paa fjordens østside boende gaardbrugere og fiskere.

I Buksnes herred ligger der selv i de inderste poller sjelden
is. Dog kan Offersøpollens indre være islagt, men ikke længe.

Sjøen fryser aldrig i Buksnes, Borge, Flakstad og Værø
herreder; derimod islægges i Borge de store Borgepoller,
Limstrand-pollen, Alstadpollen og Steiropollen med undtagelse af de smaa og
stride strømme; dog ligger isen som regel ikke længere tid.

De lange indsnit eller trange bugter paa Røst hovedo kan
undertiden fryse til.

Om vinteren fryser det i Hadsel herred i Troldfjorden, i
pollerne ved Grundfjorden og i Ten f jorden. Det er derimod sjelden,
at Tengelfjorden fryser.

De inderste fjordbugter i Øksnes fryser undertiden til,
saaledes Stei ni an ds f jo rd en, Skje/fjorden, inderst i Ryggefjorden, sjeldnere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free