Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’374
NORDLANDS AMT.
Efter de foreliggende iagttagelser skulde den aarlige
nedbør-høide i Vefsenelvens nedslagsdistrikt udgjøre 1 200 ram., i
Ross-aaens 1 050 mm., i Ranenelvens eller Dunderlandselvens 1 236
mm., i Beierelvens 941 mm., i Saltdalselvens 564 mm., i
Vatn-bygdens vasdrags 1 049 mm., i Sagvøtns 1 244 mm.
Efter den erfaring, man har fra forskjellige fjeldegne i Norge,
er de nedbørhoider, man faar ved regnmaalerne, for smaa, og
den vandmængde, som fordunster eller søger ned i jorden, er i
regelen ikke saa stor, som den regnhøide i nedslagsdistriktet,
som regnmaalerne angiver for lidet. Det vil sige, at man faar
den gjennemsnitlige vandmængde i elven ved at forudsætte, at
hele den maalte regnhøide gaar i vasdraget. Efter denne
forudsætning gaar der gjennemsnitlig følgende vandmasser pr. sekund
i havet ved mundingen af elvene:
[-Nedslagsdistriktet-]
{+Nedslags- distriktet+} i km.2 Nedborhøide i mm. Gj ennemsnitlig vandmasse pr. sekund ved mundingen i ni.3
Vefsenelven..... . . 4 207 1 200 160
Ranenelven...... . . 3 496 1 263 140
Røssaaen ...... . . 2 102 1 050 70
Saltdalselven..... . . 1417 564 25
Beierelven...... . . 1 052 941 31
Vatnbygdens vasdrag . . 1011 1 049 34
Sagvøtns vasdrag .... . . 260 1 244 10
Disse tal angiver den hele vandmængde, som antages at
gaa i vasdraget.
De maalinger, man har fra Røssaaen, antyder, at der endog
gaar mere vand i vasdraget end her forudsat.
Vandføringen i Rossaaen er maalt ved udløbet af Tustervatn
og har gjennemsnitlig i de to aar, fra oktober 1904 til oktober
1906, været 74 m.s pr. sekund. Ved Tustervatns udløb har
Røssaaen et nedslagsdistrikt af 1 520 km.2 Nedbørmængden fra
oktober 1904 til oktober 1906, de aar, i hvilke vandmassen er
maalt, har været for Tustervatn 867 mm. og for Bessedør 1 407,
saa der skulde forudsættes en gjennemsnitlig nedbor af 1 137 mm.,
hvilket vilde give en gjennemsnitlig vandmasse pr. sekund af
55 m.3 ved Tustervatns udløb. Selv om man regner
vandmængden efter den største maalte nedbørhøide, 1 407 mm.,
kommer man ikke op til den maalte vandmængde.
Da en hel del af nedbøren maa forudsættes at være
fordunstet, og naar der desuagtet flyder meget mere vand, end der
angives paa nedbørstationerne, saa viser dette, at det regner
og sner meget mere, end maalingerne af nedbøren angiver. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
