Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’376
NORDLANDS AMT.
Fossens’liøide
i m. Hestekræfter
Tullavfoss.....11.2 7 100
Bjurselvfoss..........7.7 4 900
Holmfoss..........3.6 2 300
Langfoss............16.9 10 800
Sjøfossen..........42.7 27 300
220 000
Det bliver ca. 220 000 hestekræfter, som ikke ligger mere
end 30 km. fra havn. Efter de anførte vandstandsobservationer
i 2 aar har der i denne tid gjennemsnitlig gaaet 11 m.3 pr.
sekund mere end antaget. Efter dette skulde der kunne ventes
230000 hestekræfter i Røssaaen.
Arbeidsomkostningerne ved denne er beregnet til 260 000 kr.,
og med skaden ved opdæmningen og et veianlæg op til Røssvatn
ca. 320 000 kr., hvilket giver kr. 2.00 pr. indvunden hestekraft.
Ved den 7 m. hoie opdæmning af Røssvatn magasineres 1 300
millioner m.3 vand, eller 4 300 m.3 vand opdæmmes for kr. 1.00.
Hvis vasdraget ikke reguleres, kan der neppe gjøres regning
paa mere end 60 000 hestekræfter, medens det regulerede vasdrag
giver over 220 000 hestekræfter.
For at give en forestilling om vandkraften i Røssaaen, kan
erindres, at den nu anvendte vandkraft i Norge er ca. 220 000
hestekræfter, hvoraf ca. 60 000 hestekræfter er under udbygning,
nemlig Svælgfoss og Tysse.
Forudsætningen for reguleringen af vasdraget er selvfølgelig,
at man har brug for alle disse hestekræfter.
Den samlede takst paa de gaarde, der støder til Røssvatn,
er 56 750 kr., og deraf falder 19 000 kr. paa skog, som skal
bibeholdes som statsskog.
Landet rundt Røssvatn stiger i det hele taget noksaa
hurtig op fra vandet med undtagelse af landet indenfor Vesterbugten,
hvilket er meget lavt. Ved opdæmning af Røssvatn bernres flere
af de i ovenstaaende takstsum medtagne gaarde noksaa lidet af
opdæmningen. Paa de fleste ligger dog indmarken temmelig lavt,
saa den vil skades, og paa nogle gaarde bliver den næsten helt
ødelagt. De fleste af de øvrige gaarde faar ogsaa sin indmark
mere eller mindre skadet. Men det hele oversvømmede areal af
dyrket mark er anslaaet til kun 300 maal, og af slaattemark i
indmarken til ca. 100 maal. Desuden bliver endel udslaatter
ødelagt. En hel del skog bliver ogsaa ødelagt, men det bliver
dog en mindre del af al skogen rundt vandet. Af dyrkningsmark
bliver vel en del af den bedste og mest letbrugte oversvømmet,
men meget mere dyrkningsmark bliver uberørt af opdæmningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
