- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
391

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

.-391

[Lille Fiplingdalselvens dalføre skilles fra Store
Fiplingdals-flvens ved et smalt fjelddrag, Baraasen, 763 m. Den dannes af
flere smaaelve fra Kapfjeldet, 1 173 m. Den storste af disse
smaaelve kommer fra Breiskarvatn, 0.4*2 km. stort, 851 m. o. h.,
og gaar gjennem flere smaavande i Smaatjernsdalen. Efterat elven
er kommet ned i den myrlændte dal söndenfor gaarden Lille
Fiplingdal, gaar den rolig forst nordlig, saa østlig et stykke, saa
atter nordlig; herfra til udløbet i Vefsenelven er et uafbrudt stryk
og nær udløbet en mindre fos. Bredderne er i det øvre løb som
oftest flade og tildels myrlændte, i den nedre del steilere, og
nederst ligger elven i en trang bjergkløft. Nedslagsdistriktet
udgjør 73.5 km.2, længden ca. 23 km.]

Nedenfor udløbet af Fiplingdalselvene har Vefsenelven vestlig
retning, til den ved Baafjeldmoen optager Svenningdalselven.

Vefsna har paa denne strækning for det meste berglændte
bredder og ujevnt fald; snart gaar den stille og snart i stærke
stryk og smaafosser; omtrent 3 km. ovenfor Svenningdalselvens
udlob er den storste fos, Storfossen, omtrent 5 m. hoi. Ved
gaarden Kløvlimo er en bro og kort ovenfor Svenningdalselvens
udløb et fast færgested.

[,Svenningdalselven, der er Vefsenelvens betydeligste tilløb,
kommer fra Store Majarafn, 16.13 km.8 stort, 6.4 km. langt og indtil 4.5
km. bredt, 346 m. o. h., omtrent 4 km. nordenfor amtsgrændsen.
Store Majavatn har flade, skogbevoksede og tildels myrlændte
bredder, og der er flere øer og holmer i vandet.

Fra sydenden strækker der sig faa meter over vandet store
myrer, der har aflob saavel nordover til Majavatn som sydover
til Namsen. Vandskjellet er saa lavt, at det under høi opdæm
ning af Majavatn kan gaa vand sydover. I vandet optages et
tilløb fra Tomasvatn, 1.54 km.2 stort, 350 m. o. h., samt nogle
andre mindre bække. Store Majavatn staar ved et kort
elve-stykke i forbindelse med det 6 m. lavere nordenfor liggende Lille
Majavatn, 2.93 km.2 stort, og dette igjen ved en kort strøm med
Sefrivatn, 2.2 km.2 stort, 335 m. o. h. Vandene ligger i et
myr-lænde og har låve, skogbevoksede bredder. Fra Sefrivatn
fortsætter vasdraget nordover og gaar et stykke med stærkt fald til
Kjerringvatn, 1.24 km.2 stort, 254 m. o. h., og videre til Store
Svenningsvatn, 5.26 km.2, 175 m. o. h., der ved et sund staar i
forbindelse med det nordenfor liggende Lille Svenningsvatn, 1.29
km.2 stort.

Nedenfor Svenningsvøtn gaar Svenningdalselven ret mod
nord, først stridt, til den har optaget Holmvaselven, saa med ringe
fald til nedenfor gaarden Kapskarmoen; herfra er den med et
par afbrydelser farbar med baad et stykke og har siden for det
meste lange, jevne strømme. Der er ingen større fos, men et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free