- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
411

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDKAG.

lianen. Stormdalsel ven fører paa grund af de mange bræer i
nedslagsdistriktet en stor slammængde. Om sommeren er der en
betydelig vandmængde, men vandforingen er ellers meget ujevn.

Ved aamotet af Stormdalsaaen er Hanenelven blevet en
betydelig elv med en anseelig vandmasse. Den boier herfra sydlig,
senere mere vestlig gjennem Dunderlandsdalen. Elven har
foldet meste jevnt fald i lange strømme. Kun paa faa steder er
faldet samlet i fosser. Elveleiet er almindeligst bredt og ligger
mellem fladt skraanende bredder. En undtagelse herfra er et
ca. 3 km. langt elvestykke nedenfor gaarden Strandjorden, hvor
den ligger i trangere løb mellem berglændte bredder og har noget
stærkere fald Ved gaarden Eiteraaen optages nordenfra Eiteraaen.

[Eiteraaen kommer med et fossende løb ned fra bræerne paa
Ørtfjeldet, 1 358 m.; henger ned gaar den gjennem de paa den
nordlige side af dalen liggende mægtige kalkdrag i et
underjordisk løb paa en strækning af etpar kilometer

Kort nedenfor aamotet med Eiteraaen danner Hanenelven
den ca. ti m. høie Stupfoss, hvorefter den atter udvider sig i et
bredt leie ved Nævernes kapel, hvor den søndenfra optager
Grøn-f jeldaaga

[Grønfjeldaaga dannes af flere smaaelve, hvoraf Lilleaaen fra
Langtjernet og Kobbervaselven fra Kismaalsfjeldet, 1 142 m., er de
største. Grønfjeldaaga løber først med et jevnt, roligt løb i et
bugtet og grenet leie mellem flade bredder. Nedenfor gaarden
Granlien fosser den over berglændt bund mellem steilere
elvebredder. En knap kilometer ovenfor udløbet i Ranenelven
danner den et omtrent 20 m. høit, frit fald, Dunderfossen.
Grønfjeldaaga forer udenfor flomtiden kun en forholdsvis liden
vandmængde.

Ved Nævernes kapel bøier Hanenelven i ret vinkel mod
nordvest og fortsætter fremdeles med jevnt fald i lange strømme, til
den ca. 5 km. nedenfor danner Storfossen, et ca. 5 m. høit stup,
der ligger ret ud for gaarden Storfossheien. Her er nu
endestationen for den af Dunderlandsdalens jern mul m ko m pan i byggede
jernbane, hvor de af kompaniet opførte opberedningsanstalter er
opførte. Disse anlæg er tænkt fremtidig at skulle bruge ogsaa
elektrisk kraft fra den nedenforliggende Reinfoss, men der
anvendes nu dampkraft. Saa gaar elven i et bredt leie ret i vest,
til den ved Laphullet bøier sydover og indsnevres mellem
berg-hammere i et trangt løb, Ilhullet, hvorpaa den atter udvider sig
og gaar med jevnt fald i et bredt bækken, og optager ca. 5 km.
nedenfor sit største tilløb, Langvasaaen.

[Langvasaaen danner aflobet for det 28 km.- store Langvatn,
der ligger i en høide af 47 m. o. li. I Langvatn kommer der
ned fra Svartisen flere betydelige vasdrag, der om sommeren under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free