Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDKAG.
et stykke længere op forer en klop over elven. Længden
er 3 km.
Ertenvaagelven kommer fra myrerne vest for Mølnevatn, løber
gjennem Ertenvaagdalen indtil henimod Einmoen, hvor den faar
tillob fra begge sider. Den har steile bakkeskraaninger paa
nordsiden ; den falder ud i fjorden ved Ertenvaag, hvor den orer op
ved mundingen. Straks ovenfor udlobet forer en klop over elven;
nedenfor Breimoen driver elven en kvern. Længden er 4 km.
Beierelyen kaldes i Beierdalen almindelig Storaaga. Elven
har sine kilder ikke langt fra herredsgrænsen mod Mo paa
nordsiden af Svartisen; deu er her som en fjeldbæk, men vokser ved
de talrige tilløb. Dens hovedretning er mod nordnordøst. Det
er en bræelv, først grøn af farve, senere graa eller gulgraa.
Bredderne er låve, bunden stenet og elven flere steder grund ;
ved Stormyrplads er dybden ca. 2 m. Den øverste kjørebro over
elven er ved Staupaamo. Nedenfor Stormyrhals faar elven roligere
lob og bliver bredere med smaa øer og holmer; bredden er fra 20
til 70 og indtil 100 m. ved Graataanes. Dybden er ogsaa
forskjellig, fra I til 2 ä 3 m. ved middelvandstand. Elvebunden
er sandbund uden større kulper. Ved Lille Hammernes
undergraver elven østre bred paa nordsiden af gaarden. Mellem denne
gaard og Graataanes er elven farbar med elvebaad, men kun
undtagelsesvis er den vadbar paa denne strækning. Nedenfor
Graataanes har elven fremdeles roligt løb med adskillig opøring;
den er delvis farbar med baad, undtagen paa stykket mellem
Broforsen og Høiforsen, hvor elven gaar fos i fos og stryk i stryk,
saa den paa 1 km. falder ca. 60 m.
Hui f or sen er 15 ä 16 m. høi; men heraf er bare de øverste
5 ä 6 m. lodret fald; Broforsen bestaar af flere mindre fosser
og stryk.
Paa de fleste gaarde nede ved elven er der baade; faste
færgesteder er der ikke, men ved Strand er en liden færge, som
kan tage hest og vogn.
Ved Broforsen fører en gangbro over elven, som her kun er
7 å 8 m. bred; ved Tollaanes er der en 20 m. lang stenbro,
bygget i 1902.
I den nederste del ligger elven saa lavt, at ebbe og flod
mærkes helt op til gaarden Vold; ved faldende sjø bliver
strømmen ganske stærk, særlig i flomtiden, saa man maa passe paa
at komme op med flod. Fra Moldjord gaar al færdsel nedover i
baad, saa der bliver adskillig færdsel efter elven. Der er
sandbanker i elven og opøring ved mundingen, saa løbet ofte ikke er
let at finde for ukjendte.
Vaarflommen kan være stor og gjøre skade paa de tilstø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
