- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
430

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

NORDLANDS AMT.

skogbevoksede. Elven gaar fra Lille Bornupvatn videre mod
nord som en lang, over 120 m. hoi fos omtrent 1 km. til myren
østenfor Lien gaard. Her danner elven et lidet vand, der er
ganske grundt, 150 m. o. h. Ved Enghammeren snevres
elveleiet meget sammen, og elven danner Oldereidfossen, ca. 90 m.
hoi og 500 m. lang, i et meget trangt leie. Bredderne ved
toppen af fossen er paa østsiden bråt, fast fjeld, delvis mosklædt.
Vestre bred er ogsaa mosklædt, fast fjeld, men slakkere. Efter
udlobet fra Oldereidvatn danner elven et længere stryk nedover
til sjøen. Den forer hele aaret meget vand paa grund af den
mængde sne, som altid ligger længe i fjeldene paa
Gjømmer-vatns vest- og sydside. 1 elven er lidet fisk. Længden er
15 km.

Laksehen, der har et nedslagsdistrikt paa 158.8 km.2,
gaar gjennem Sørdalen og Misværdalen. Den ovre del kaldes
Sordalselren, og den kommer fra Tveraasvatn. Øverst oppe i
Bordalen lober elven forst rolig gjennem myrlænde, og faar her
talrige tillob; nedenfor Stormoen bliver strømmen stærkere. Elven
gaar nordlig ned til Svarttjernmyrerne og boier saa vestover
mod Kykkelvatn, idet den som en bred aa bugter sig frem med
myrlænde paa sydsiden og store sletter vest for Kaasmogaardene
paa nordsiden. Mellem Kykkelvatn og Skarsvatn har elven et
roligt løb, og den kan roes paa hele dette stykke. Ved udløbet
af Skarsvatn, 0.3 km.3 stort, 153 m. o. h., hvor nedslagsdistriktet
er 142.4 km.2 stort, gaar elven gjennem en trang kloft med
berghammere paa begge sider. Omtrent 100 å 150 m. fra udløbet
danner elven den ca. 15 m. høie Storfoss og fortsætter i stærke
stryk ca. 1.5 km. nordover, indtil 300 m. söndenfor broen ved
Nordre Karbol. Her danner elven en 5 m. høi fos med delvis
frit overfald. Laksen gaar op hertil ved en liden molle, hvor
en underjordisk bæk kommer ud. Nordenfor Karbol gaar elven
i stærke stryk over storstenet grund med uret og temmelig
bratte bredder indtil gaarden Mohus. Herfra har den et roligt
lob, ligesom bredden gaar op til 50—60 m. Der er anledning
til dam ved Skarsvatn. Elven falder ud i Misværfjorden. Den
fører adskilligt grus og slam med sig, og der er ikke liden
opøring ved udlobet i fjorden. Vaarflommen kommer gjerne i mai
og juni, høstflommen i oktober. Flommen er ofte stor, og ca.
200 maal sættes da under vand ved Kaasmo og Brekke. Over
Lakselven forer broer ved Misvær, Karbol og Skar; den ved
Skar er en ældre gangbro. Ved Stormoen er en klop. Ovenfor
Kaasmo driver elven en sag. Elvens samlede længde, regnet fra
Tveraasvatn, er ca. 25 km. I elven er der lidt fisk.

[Elven har talrige tilløb: Osterdalselven har sine kilder paa
Skjævlfjeldet ved grændsen mod Saltdalen, gaar først nordlig som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free