- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
464

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

Lilledalen, som er en sækkedal og falder saa vid i Eriksstadfjorden,
som er en sidefjord til Kanstadfjorden.

Stordalselven har ogsaa sine kilder i vande, som ligger i botner,
Øvre Stordalsvatn og Xedre Stordalsvatn, 1(57 m. o. h. Elven gaar
mod ost ud i Kanstadbotn.

Heggedalselvet> falder ud inderst i Kanstadbotn, den gaar forst
gjennem en trang dal, Heggedalen, men senere kommer den ned
paa myrlænde, og den orer op ved mundingen. Den modtager
paa østsiden et tillob fra Sortvatn.

Paa Tjeloen i Lodingen herred er der flere mindre elve, som
kommer fra forskjellige botnvande, saaledes kommer Storelven fra
Troldvatn, 393 ni. o. h., falder saa ud i Tindvatn, 361 m. o. h.,
og falder ved Miklebostad ud i Ofotfjord.

Paa østsiden af Tjeloen i Ramsundet falder aflobet fra
Spandbogvatn, 330 m. o. h.

Elve, som gaar under jorden. Paa mange steder i Nordland,
hvor det faste fjeld bestaar af kalksten eller marmor, forsvinder
elvene i jorden, eller de danner underjordiske elvelob eller grotter.
Disse underjordiske lob er dannet paa den maade, at det
almindelige, rindende kulsyreholdige vand, som har evne til at
opløse kalksten, soger ned i revner og sprækker eller efter
lag-fladerne, og paa sin vei tærer det stenen op, og i tidernes lob
bliver disse vandets underjordiske veie efterhaanden saa vide, at
hele elven kan optages i det underjordiske rum.

Der er da elve, som kun, naar vandmængden er liden, faar
plads i rummet under jorden, medens en del vand i flomtiden
soger sin vei i det gamle leie i dagen.

Al kalksten optæres af det rindende vand, ogsaa regnvandet
tærer paa kalkfjeldet og frembringer en forrevet overflade med
forsænkninger efter de veie, vandet fortrinsvis rinder; andre
steder dannes kredsformede eller aflange huller, doliner, i hvilke
elven soger ned, alt eiendommeligheder karakteristiske for de
saakaldte karstegne, som de benævnes i nogle egne af Østerrige. I Mo
i Ranen er der saadanne karstegne med talrige underjordiske elve.
Det vand, som silrer gjennem kalkfjeld, og som har opløst kulsur
kalk, vil ogsaa, naar det kommer ind i huler, langsomt kunne
fordunste og afsætter da kalksinter, der hænger som istapper
ned fra taget, og som kaldes stalaktiter, hvilke forekommer for
eksempel i nogle af de store huler i Mo i Ranen.

Hvis det underjordiske elveløb er fuldt af vand, og
ind-løbsaabningen ligger høiere end udlobsaabningen, saa maa vandet
staa ud af udlobsaabningen i en sprut, som i en bielv til Plura
i Mo, ved Polleren i Stilvasaaen i Mo og Eiteraaen i Mo.

Hvis nu den strækning, hvor elven gaar under jorden, kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free