Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG. 189
forgreninger i grotten. Indgangen er trang, men hulen udvides
straks til et mægtigt rum. Veien er slem, vanskeligere end i
Risagrotten. Der er store nedfaldne stene, steile skrænter og
snevre pas overalt.
I hulen er ofte store ras fra tag og vægge, saa man tildels
maa lægge sig ganske flad for at komme frem. Der er mange
sidegrene i alle retninger; ved et lidet vand nedenfor paa
vestsiden siges ogsaa at være en hule, som antages at staa i
forbindelse med denne. Drypsten er der i taget, men mest smaa
stykker. I bunden ligger ofte sand og grus med rundslidte stene
som fra et elveleie.
Ved hulens aabning er i gruset fundet ben, der var
knækkede ; der var iblandt dem brystbenet af en rype, ellers knokler
af rensdyr. Det synes rimeligt, som bonderne fortæller, at finner
i en ikke fjern fortid nu og da har havt tilhold her.
Vest for Reinqardslivatn, en god kilometer vest for gaarden
Reingardsli, er en hule ca. 370 m. o. h.
Asphauggrotten ligger i tjeldet ovenfor gaarden Asphangen.
Drypsten skal der endnu findes i mængde. Til Asphauggrotten
er indgangen besværlig, da man gjennem en stærkt skraanende
gang, ligesom gjennem et brondhul, maa trænge sig nedover;
længere inde skal der ogsaa findes farlige steder.
Grønligrotten ligger 25H m. o. h. ved gaarden Grønlien. I
fjeldvæggen, lige under gaardens indmarker, er indgangen til
Grønlihulen, maaske den interessanteste af alle disse
Rødvas-dalens grotter.
I en høide af 191 ni. o. h. er der en mægtig marmor, som
fortsætter op til selve hulen. Over denne kommer atter
glim-merskifer.
Hulens aabning er taalelig rummelig, medens den indenfor
somme steder er temmelig snever. Bunden er ujevn med mange
fra taget nedstyrtede blokke. Der er flere steder større rum,
der forbindes med mere eller mindre snevre gange. I flere af
rummene staar søiler fra gulv til tag, og grotten har mange
sidegrene, der ofte spærres ved ras, og flere steder er der to eller
flere etager.
Gjennem en del af hulen løber en liden bæk, som et sted
i en liden fos styrter ned i en revne; den danner en del
jættegryder. Bækken forsvinder til en dybere liggende grotte, for
senere at dukke op som underjordisk bæk.
Grønlihulen er omkring en halv kilometer lang, kanske
længere, da der er mange sidehuler.
Omtrent 500 m. nord for det sted, hvor elven Plura gaar
ned i jorden, er der to huler, i hvilke der, efter hvad der
fortælles, er fundet en hel del redskaber. Hulerne skal have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
