- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
477

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

477

til 1 480 km.1’, hvilket tal maaske er noget forlidet. Det er
omkring 5 pct. af Nordlands overflade, som er indsjøer. I Søndre
Helgeland udgjør indsjøernes areal 5.ti pct. og i Nordre Helgeland
nær 4 pct. af fogderiets hele areal.

Det er kun enkelte sjoer i Nordland, hvis dybde er sikkert
kjendt.

Nordlands største indsjø, Røssvatn. er grundt over store
strækninger, men har ogsaa dybe forsænkninger og er efter Charles
Rabot indtil 250 m. dybt.

Øvrevatn i Fauske har følgende dybder fra vest til øst: 108,
120, 222, 320, 240, 327, 328, 160, 60 m. efter
Norden-skiöld.

Da dette vand kun ligger 1 eller 2 m. o. h., naar bunden
ned til over 320 m. under havets overflade.

Svartisvatn i Mo er oploddet af C. de Seue; en betydelig
bræ gaar fra Svartisen ned i dette vand, og den største dybde
er 58 m. Den høieste temperatur var den 31 juli 1 873 1 1.4 C
og i 58 m.s dybde 4.8° C.

Hegmovatn i Bodin siges at være lot) m. dybt.

Vandene i Hero siges at være dybe; saaledes Storvatn paa
sine steder 35 ä 40 m.

En hel del af Nordlands indsjøer er botnsjoer, som ligger i
de forsænkninger, der er dannet ved de smaa bræers arbeide paa
underlaget. Deslige botnvande optræder i hundredevis, og her i
Nordland finder vi dem ei alene i høiere niveauer, men ogsaa
lavt nede. Mest bekjendt af disse botnvande er vistnok Troldvatn
i Raftsund i Hadsel herred.

Troldvatn ligger i et vildt høifjeldslandskab, omgivet af
brædækte tinder, dybt nede; svære bræer gaar ned i vandet, og
dette er midt om sommeren delvis dækket med is.

Selve Troldfjorden er ogsaa en forsænkning i en botn. Ud
gjennem hele Lofoten er der fuldt af botnvande mellem ryggene
mellem botnerne i de forskjelligste niveauer, saaledes paa
Moske-nesøen: Aavatn. 5. m. o. h., Studalsvatn. 77 m. o. h.,- Troldalsvatn,
148 m. o. h., Tennesvatn, 230 m. o. h., og Krokvatn, 348 m. o. h.
Allerede Sommerfeldt har i sin beskrivelse af Saltdalen omtalt
den sjø, som heder Botnvatn i Salten, og han siger, at det er
mærkværdigt ved sin vilde natur.

Skjønt det neppe ligger over 30 fod o. h., og neppe er 1 000
skridt borte derfra, er det dog omgjærdet paa alle kanter af steile,
med grønt kun sparsomt beklædte fjelde, hvor skummende bække
styrter nedover, udsigten er ganske udelukket til andet end
himmelen.

Botnvatns høide o. h. er 12 m., og det ligger ved den
inderste arm af Saltdalsfjorden, hvilken kaldes Soksenviken. Botn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free