Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
som let gaar op den lille fos, holder til i hølen. Den, som
fanger laks, binder et taug om livet og fæster dette i land, forat
han ikke skal falde ned i fossen under ham. Fiskeren staar paa
stenen og har en line med en stor, skarp jernkrog i den ene
ende, og i den anden en koblære fyldt med luft. Han kaster
paa lykke og fromme krogen ind i holen og rykker den hurtig
til; hefter krogen fast i laksen, slipper han snoren, og laksen
styrter udover den nedre fos. Blæren viser fiskeren, hvor laksen
er, og denne udmattes ved blæren og trækkes op i en baad.
Dette laksefiske maa have foregaaet i Fusta, da
Jomfruremmen ligger ved denne elv, og der er en fos.
Gydepladsene i Fustelven var, for laksetrappe anskaffedes, kun
nedenfor denne fos. Nu er der ogsaa gydepladse i Heringelven
ovenfor Fustvatn og flere andre steder ovenfor fossen.
I Fustelven gaar laksen op 15de—30te juni, og dens
opgang ophører 15de—31te august. Den bedste fangsttid er i juli.
Gydetiden er fra 15de—31te august.
I Rana i Stamnes kan laksen ikke gaa op for to smaa
fosser; nogen minering i den nederste og en trærende i den
øverste vilde være tilstrækkelig til at skaffe laksen adgang til
Ranvatn.
I Leirelven kan laksen gaa op i Storvatn, og dette har for
været fiskerigt.
Bardalselven i Nesne er en god lakseelv.
Laks forekommer i Holandsvatn og Langstrand vatn i Donnes.
Røssaaen er lakseelv; den bedste del er bortforpagtet. Der
fiskes 600—1 200 kg. pr. aar af englænderne. Laksen gaar ikke
synderlig høit op i Røssaaen; den stanser straks ovenfor
Korggaar-den under den hoie Sjøfos.
Røssaaen har et nedslagsdistrikt af 2 102 km.2
Omkring 1879 ansloges fangsten i hovedelven til 350 å
400 kg., omkring 1850 til det firdobbelte. I 1901 angives
1 000 kg. Fangsten maa erkjendes at være ubetydelig i forhold
til elvens størrelse.
I Leirelven, en bielv til Røssaaen, gaar der saagodtsom
udelukkende sjøørret, men denne soger sjelden op i den
ovenforlig-gende del af hovedelven.
I Røssaaen gaar laksen op midt i juni, og dens opgang
ophører midt i september. Den bedste fangsttid er fra 15de juni
til midt i august. Gydetiden er i oktober—november.
Gydepladsene i Rossaaen er paa strækningen fra Sjofossen ned
til Leirelvens udløb. Den for laksen tilgjængelige længde er 15 km.
I Ranenelven gaar laksen en sjelden gang op for Kobfoss og op
til Reinfossen. Laksefangsten i Ranenelven er ubetydelig, omkring
200 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
