Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
dets ^gjennemsigtighed med dets stærke tilblanding med ler og
fin sand.
I Beierelven gaar laksen op sildig, som berort. Den bedste
fangsttid er fra 1ste til 14de september. Gydetiden er i oktober.
Gydepladsene i Beierelven er væsentlig i den ovre
halvdel. Den for laksen tilgjængelige længde er 25 km.
Laksen gaar i Beierelven op til Haugfoss, som er et
stort fald.
I Laksaaen eller Misværelven, hvis nedslagsdistrikt udgjør
159 km., gaar laksen op mod Storfossen eller rettere den stopper
ved en mølledam syd for broen ved Karbol. Der kan tages 20
til 30 laks ad gangen. Man har tænkt sig muligheden af at
aabne laksen adgang til et par mindre vande, fra hvilke den er
afskaaret, navnlig ved Storfossen ; det vilde imidlertid kræve en
udgift, der mange gange overstiger, hvad der kan anvendes paa
et saa ubetydeligt vasdrag.
Saltdalselvens nedslagsdistrikt udgjør omtrent 1 417 km.2 1
Saltdalselven pleier der om vaaren være en stor mængde
vinter-støninger, der vandrer ud med de første vaarflomme. Fangsten
af disse blev, for der kom forbud, drevet i stor udstrækning.
Der var jevnlig benyttet omkring 60 kastenøter i dette øiemed,
og af vinterstoninger fiskedes i almindelige aar omkring 1 300 kg.,
indtil elven i 1877 bortleiedes paa 15 aar til englændere, der
alene drev stangfiskeri. I de sidste aar, før elven bortleiedes,
antages fangsten at kunne ansættes til 5 til 6 000 kg. aarlig.
Siden englænderne leiede elven, blev fangsten langt mindre, idet
den for aaTene 1877—79 opgaves til henholdsvis 540, 520 og
350 kg. Fra vaaren 1888 blev elven i sin helhed bortleiet paa
20 aar til en norsk sportsfisker.
Laksen kommer i dette vasdrag ligesom i Beierelven meget
sent; den meste laks gaar neppe op før i midten af august og
derefter. Deslige sildige vasdrag egner sig ikke ret vel for
sportsfiske, idet laksen, naar det lider længere ud paa sommeren,
ikke pleier være saa villig til at tage fluen eller andet kunstigt
agn som tidligere.
Gydepladsene i Saltdalselven er partivis saagodtsom over
hele elven fra Nestby opover til Junkerdalsuren. Den standser
ved Urhovedet, hvor Junkerdalsuren begynder. Den for laksen
tilgjængelige længde er 60 km.
I Saltdalselven gaar laksen sent paa sommeren op, og dens
opgang ophører i september. Den bedste fangsttid er i august.
Gydetiden er sidst i september.
Vatnbygdens vasdrag med Nedrevatn, Øvrevatn og Langvatn er
et laksevasdrag, men fangsten er ubetydelig.
Fjæreelven i Kjerringø er en lakselv, og laksen gaar op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
