- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
492

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O 1 b

NORDLANDS AMT.

Gjennem Blokelven gaar laksen op, men det er mest smaa
laks. Ogsaa i Sørfjorddalsvatn kommer der laks.

Paa Langøen gaar der op lidt laks i Selneselven, og saa er
der et par mindre fiskevande under Sortland gaard.

Ferskvandsfiske. Det er kun to fiske, som er almindelig
udbredt i indsjoerne i Nordland, og det er orret og røyr, og
dernæst forekommer hist og her aal. I en eller etpar indsjoer i
Hatfjelddalen, saaledes i Harr.sjø, forekommer harr, og desuden
er nævnt fra Tysfjord sik, gjedde, abbor og lake.

Her kan det erindres, at der er vande i Tysfjorden, som
Bauc/evatn, som horer til Luleelvens nedslagsdistrikt, og de svenske
elve har en række af ferskvandsfiske, som ikke forekommer i
elvene paa Vestlandet og i Nordland. De nævnte fiske, undtagen
over røyr og aal, maa have fundet veien til Nordlands amt
østenfra fra Sverige, og deres udbredelse er indskrænket til
grændselandskaberne. Paa Vestlandet og i Nordland findes
oprindelig kun de ferskvandsfiske, som har evne til at søge op i
vasdragene direkte fra havet, og af ferskvandsfiskene er det kun
laks, ørret, røyr og aal, som har evne til at foretage vandring
i saltvand. Royren holder i de nordlige landsdele for en del til
i havet og foretager vandringer op i vasdragene ligesom
sjø-orreten, som under Finmarkens amt omtalt.

Fiskemængden, er meget forskjellig i de forskjellige vande
og er betinget af indsjoernes temperatur, vandenes dybde og
tilgangen paa næring. Der er mange kolde, hoitliggende indsjoer,
i hvilke der helt mangler fisk; saa er der andre ofte mindre
indsjoer, som er særdeles rige. I mange vande er der baade orret
og røyr, i somme kun orret og i andre kun røyr. Aal
forekommer i enkelte tjern paa udoer. Stor aal er iagttaget i
Fust-vatn i Vefsen.

Det er meget almindeligt i Nordland, at der er baaret
fisk op i de fisketomme vande; i nogle trives den udmærket,
i andre ikke.

Hvor meget ørret og røyr der fiskes i Nordlands amt, er
vanskeligt at angive. Det er mange steder, at vandenes rigdom
paa fisk ikke udnyttes, fordi saltvandsfisket lønner sig saa meget
bedre; andre steder fiskes med garn i gydetiden saa grundigt,
at det har en skadelig indflydelse paa fiskebestanden.

Naar det bringes i erindring, at der i Nordland er omkring
17 000 indsjøer og tjern, med et samlet areal af 1 750 km.2, og
at de fleste af disse vande har nogen fisk, og at orret og røyr
i mange herreder spiller en vigtig rolle i husholdningen, saa tør
det vel antages, at udbyttet ikke er saa helt ringe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free