Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
497
Fjcereelven, Rijetvatn, Sørvatn, Storvatn og Lillevatn i Kjerringo
er rige paa orret og røyr; der er ogsaa laks i disse vande.
Der er mange fiskerige vande i Sørfolden, saaledes
Sildpoll-vatn, Hopvatn, Laksaavatn og Lummervatn. Der er orret og røyr.
I Ledingen er elve og vande ikke særlig fiskerige;
Almen-ningsvatn og Aasjordvatn er fiskevande.
I Steigen er der fisk i alle de større vande, saasom
Gyndel-vatn, Skaanlandsvatn, Lilandsvatn, Dypingsvatn, Holmaakvatn,
Nons-vatn og Vasdalsvatn, men ferskvandsfisket er ikke af betydning.
Aal forekommer i Gyndelvatn og Skaanlandsvatn.
f elvene og vandene i Hammero findes orret, røyr og aal.
Der er mange fiskevande, men ingen er særlig gode. I
Skutvik-vøtn er der meget aal.
Varpvatn i Hammerø er et godt fiskevand.
Flere vande og elve i Tysfjord er rige paa fisk. Det heder,
at der i Indre Tysfjord er laks, ørret, røyr, gjedde, abbor og sik;
gjedde, abbor og sik vistnok i de vasdrag, som har afløb til Sverige.
Det heder, at i Stedfjorden og i Grundfjorden er der ikke
fisk i elvene.
Elve og vande med fisk er i Tysfjord Rusvikelven og Nedre
Rusvikvatn, Pollenelven, Osterdalselven, Baugevatn, Ovre og Nedre
Sor-fjordvatn og Storaaen (udenfor Kjøbsvik) i indre Tysfjord.
I Mandfjord er Muskeelven og Mand f jordelven, Storvatn og
Lillevatn fiskevande.
I Hellemofjorden er der fisk i Njallajokka, Raukajokka,
Helle-mobotnvatn, Kossajavrre, Nordbugtvatn. Dragsvøtn er rige paa fisk,
ligesaa Dragselven, vandene i Forsaaelven og Sandvatn.
Der er mange fiskevande i Tysfjord, og Kilvatn paa grændsen
mod Hammerø er et godt fiskevand.
Fiskevande i Evenes er Storvatn i Raandalen, Børvatn i
Balangsmarken, Ostervikvatn i Lenvikmarken, Lavangsvatn og
Langvatn og desuden mindre vande som Grundvatn og Djupvatn i
Balangsmarken.
De fleste vande, ialfald i de lavere strog, er grunde; næsten
alle disse er fiskerige, saaledes Strandvatn, Regndalsvatn,
Laksaavatn, Stopaalvatn og Saltvatn. Det er orret, røyr og aal, som
forekommer i Evenes herreds vande.
I almindelighed bruges til fisket garn; stangfiske er meget
sjeldent. Fiskeri foregaar ofte med garn med fine masker,
sildegarn, som bliver trukket langsetter vandet fra bred til bred.
I Kvitforselven er der ørret. I Tjelleelvm er der lidet fisk.
I vandene og elvene i Ankenes er der laks, ørret, røyr og
lidt aal.
Ørret er der i Skjomelven, Beisfjordelven, Haakvikelven,
Rom-bakselven og Bj er kvikelven.
82 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
