- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
520

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O 1 b

NORDLANDS AMT.

Mange af de ovennævnte godser hørte oprindelig til det
godskompleks, som i det 17de aarhundredes anden halvdel
kaldtes Irgensgodset, der, som ovenfor nævnt, ikke længe var samlet
paa én haand. Njre, mindre godsdannelser foregik ofte, især
derved, at flere handelsmænd kjøbte sammen ledigt jordegods eller
tog gaarden for gjæld af den gjældbundne debitor. Saaledes
vedblev gaardene i Nordlands amt fremdeles at eies af andre end
brugerne, og endnu i 1825 var der i hele Nordlands amt kun
70-4 selveiere, men 5 154 bygselmænd, deraf 2 347 i Helgeland
fogderier, 1 087 i Lofoten og Vesteraalen, 1 730 i Salten, mod
henholdsvis 157, 139 og 408 selveiere. Endnu i 1880 havde
amtet i forhold til andre amter de færreste selveiere, idet der
endda var flere tusen særskilt skyldsatte eiendomme, der brugtes
af andre end eierne. Af nedenstaaende tabel sees forholdet mellem
de private bygselbrugs antal og matrikulskyld i 1875:

Fogderier. De private
bygsel-brug. Bygselbruge-nes skyld
udgjør af den hele
matrikulskyld i pet. [-Bygselbruge-nes matrikulskyld-] {+Bygselbruge- nes matrikul- skyld+} i
gjennemsnit pr. brug.
Antal. [-Matrikulskyld.-] {+Matrikul- skyld.+}
Dal. Ort. Skil. Dal. Ort. Skil.
Søndre Helgeland . . . 771 626 3 14 38.8 » 4 2
Xordre Helgeland . . . 686 560 2 22 49.2 » 4 »
Salten........ 342 277 » 11 18.0 » 4 1
Lofoten og Vesteraalen. 345 147 3 6 7.0 » 2 3
Amtet........ 2 144 1 602 » 5 26.9 » 3 17.6

Det sees af disse tal, at leilændingsvæsenet er almindeligt i
Helgeland og især i Nordre Helgeland, hvor næsten halvdelen
af eiendommene i 1875 brugtes af andre end eierne. Bygselbrugene
er sædvanlig noget, men ikke meget mindre end selveierbrugene
i tre af fogderierne og lidt større i Salten.

Leilændingsgodset i Nordland var i 1875 bortfæstet paa
livstid, idet alene 3 pct. af bygselbrugene var bortfæstede paa
bestemt tid eller paa opsigelse. Ved bortbygsl ingen iagttoges
ogsaa i regelen lovbogens gamle bestemmelser om størrelsen af den
aarlige landskyld med tage og skydsfærd. Bygselsummen var
derimod foranderlig og for det meste stigende. De Angellske
stiftelser, som eiede omtrent 150 brug af omkring 185 skylddaler,
beregnede i gjennemsnit pr. skylddaler i indfæstning eller
bvg-selsum 200 kr. og en aarlig afgift af 10 kr., eller naar
indfæstning ikke toges, 20 ä 24 kr. i afgift. Jorddrottens ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free