Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
Den ferske sild benyttes undertiden saaledes, at den
simpelthen spredes udover engen i mængder paa 20—30 tdr., ja meget
mere. Jorden bærer da i et par aar voldsomt store avlinger, men
synes efterpaa at være udarmet, eller den bliver saa opfyldt af
ugræs, f. eks. hoimule, at den maa ploies op.
Den ytterst mod havet liggende del af Nordland er udsat
for alle de ubehageligheder, som folger med et stormfuldt
hav-klima. De indre fjorde i Helgeland er heldigere situeret i saa
henseende, da de i nogen grad er beskyttet mod de ublide vinde
fra havet, og saa har de en varmere, mere drivende sommer.
Imidlertid har erfaringen vist, at klimaet ikke er særlig gunstigt
for korndyrkning, saasnart man kommer nordenfor forbjerget
Kunna paa grændsen mellem Nordre Helgeland og Salten. Dette
har delvis sin grund deri, at Salten fogderi ikke har nogen
særdeles betydelig skjærgaard, og havtaagen og havvinde har
forholdsvis let adgang til de noksaa aabne, store fjorde.
Fædriften har mange betingelser for at tage opsving. At
leie folk til hjælp ved jordbruget er i Nordland kostbarere end
andre steder, thi en hel del af de unge mænd søger hen til
fed-sildfiskerierne om sommeren. Skreifisket er ikke i den grad
hinderlig for dyrkning af jorden, da det foregaar i maanederne
februar til midt i april.
Der er sagt, at her burde foregaa en fordeling af arbeidet,
saa nogle blev fiskere og andre jorbrugere, og det er vist rigtigt,
at saa kan ske, og det sker tildels; men den tid vil neppe
komme, da den nordlandske befolkning ikke vil drive fiskeri ved
siden af jordbrug; den lange vinter gjor, at disse to næringsveie
med fordel kan drives fra samme gaard. Jordbruget i Nordland
er allerede nu af den betydning, at et uaar paa landet er
fole-ligere for amtsbefolkningen end et uaar paa sjøen.
Ude paa oerne og ved kysten betragtes gaarden tildels kun
som det sted, hvor familien har sin bolig, og hvor der er
husrum for baade og redskaber. Hvormeget jorden bidrager til
familiens daglige underholdning, er man ofte ikke opmærksom
paa, da afkastningen kun for en ringe del omsættes i penge.
Skjønt jordbrug og fiskeri i Nordland kan og bør drives
samtidig, saa vil dog en videregaaende deling af arbeidet mellem
fiskere og jordbrugere have sine fordele, og saaledes som mange
bønder, der samtidig er fiskere og jordbrugere, indretter sig,
vil jordbruget ligge nede.
De, som reiser paa loddefiske i Finmarken, kommer hjem
sidst i mai eller forst i juni, netop som vaaronnen er over. I
tiden mellem vaaronnen og hoonnen er der mange ting at tage
vare paa. Husene skal eftersees; tømmer, planker, bord, ved og
andet, som trænges paa gaarden, skal hentes i f jord bygderne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
