Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
N. C. Schwach omtaler havedyrkningen ved Boclø og siger,
at de almindeligste havevækster naar temmelig fuldkommenhed.
Bringebær og ribs modnes stedse, stikkelsbær stundom.
Egentlige frugttræer trives derimod ikke.
I den senere tid er der anlagt flere haver omkring Bodo,
skjønt det er forbundet med adskilligt besvær at værne 0111
nyplantningerne.
I Bodin sogn er den før nævnte have ved landbrugsskolen.
Her er udplantet mange bærbuske og andre busk væskter til
for-sog. Af kjøkkenhavevækster dyrkes ikke lidet for salg, og en
planteskole for træer og buskvækster, der egner sig til dyrkning i
Nordland, er anlagt. Hosten 1897 opfortes et væksthus, som for
tiden vistnok er det nordligste i sit slags.
Nær landbrugsskolens have er der andre haver, som paa
Gronaasen og paa Sommerro. Disse steder ligger meget lunt, og
vegetationen er frodigere end ved Bodø, og haverne er bedre
tilvoksede.
Ved Sulitelmaselskabets anlæg paa Fagernes, 130 m. o h.,
er der haveanlæg, som endnu er nye.
Den bekjendte have i Steigen skal senere omtales under
forsøgshaver ligesom nogle haver i Lofoten.
I Vesteraalen er der nogen havedyrkning i senere tid paa
Stokmarknes, Melbu og i Øksnes. I en have paa Stokmarknes
forekommer ask, alm og løn. Ved Melbu er en park med
nok-saa mange træer. Af buskvækster holder sig syrin og snebær.
Førsøgshaver. Professor Schübeler har ladet foretage en
række forsøg paa forskjellige steder i amtet og paavist, at en
hel del planter, som har sit hjem paa sydligere bredder, under
gunstige omstændigheder kan vokse og blomstre og tildels sætte
frugt i Nordland.
En hel del af disse iagttagelser er, som berørt, plantegeo
grafiske mærkværdigheder, og i sin almindelighed tor det vel
siges, at det kun er de haardføre planter, som med fordel kan
dyrkes i Nordland.
Blandt de steder, hvor der er foretaget en række forsøg med
planter, skal først og fremst nævnes Steigen præstegaard,
Laske-stad, i Steigen herred; videre er der en del iagttagelser fra Lofoten,
dels fra Kabelvaag og dels fra Flakstad, og endelig fra
Tysfjorden.
Mest bekjendt er den række forsog, som er foretaget af
provst I. Wisløff i Steigen.
Steigen præstegaard ligger paa den sydlige del af den 15 km.
lange ø Engelø. Den har en fortrinlig beliggenhed mod syd
og er beskyttet mod de kolde nordenvinde ved de to bag gaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
