Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
Overjordskaalrabi kan dyrkes til Finmarken, ligesaa
almindelig kaalrabi; den bedste kjøkken vækst er den sort, som kaldes
Trondhjemskaalrabi. Paa Melbu i Hadsel, hvor der før var en
landbrugsskole, viste kaalrabien sig at være en aarvis plante,
der gav 2000 kg. pr. maal, og ved Bodø landbrugsskole, hvor
man dyrkede kaalrabi til kvægfoder, var det største udbytte
3 700 kg. pr. maal. Næpen har længe været dyrket som et
almindeligt fødemiddel. Teltowerroer kan dyrkes holt til
Finmarken, og det samme gjælder den næpeform, som kaldes
bortfelder-roe. Reddiken kan dyrkes overalt i Nordland og er aarvis,
og det samme gjælder vinterreddiken. Portulak kan dyrkes
overalt.
De ovennævnte kjøkkenvækster er vel de, som bor benævnes
de haardforeste. Men der er mange andre, som kan dyrkes i
dele af Nordland. Sommerpurre trives omtrent til polarcirkelen,
men ved Bodø bliver den ikke tykkere end en tommelfinger.
Mangold kan vokse ved Kabelvaag, rodbeten trives godt, hvor
bygget bliver modent eller endogsaa udenfor byggets grændser,
men Steigen er det nordligste sted, hvor den sætter frø. Burod
gaar til Gibbostad i Tromsø amt; cikorierodder kan paa Steigen
blive op til 18 cm. lange. Basilicum er dyrket til Steigen, men
giver ikke frø der. Persille giver i Nordland rødder, men
Stenkjær er det nordligste sted, hvor rodpersillen har givet modent fro.
Kruspersille kan dyrkes overalt, men den giver ikke modent fro.
Kummen har givet modent frø i Steigen. Kjørvelroe giver
modent fro i Kabelvaag; skarntyde har naaet en høide af over
2 m. i Steigen, og har givet modent fro her. Koriander har
givet modent frø paa øen Græsholmen i Trondenes. Savoykaal
og rosenkaal kan dyrkes, ofte med held. Hovedkaal eller
hvidkaal kan dyrkes i Nordland, men jo længere man kommer mod
nord, des mindre bliver hovederne. Spidskaal kan dyrkes lidt
længere mod nord end savoykaal; rødkaal trives til polarcirkelen,
blomkaal kan dyrkes, ofte med held. Springagurk har været
dyrket til Grote. Agurk maa d^yrkes i drivbænk. En tidlig
dvergbonne har givet modent frø i Steigen.
Der er en del nyttevækster, som trives i Nordland, om de
end ikke kan dyrkes med udbytte. Hamp har i Kabelvaag
naaet en høide af 3 m. Humle dyrkes temmelig almindelig i
Vefsen og bliver 4.5 m. høi; i gunstige sommere modnes
humlen ved Svolvær. Tvved, tysbast eller troldved har sin
nord-grændse i Beieren, hvor den paa Storjordfjeldet gaar op til en
høide af 220 m. o. h. Tindved gaar til Steigen; de planter, som
leverer det persiske insektpulver, og hvis latinske navn er
pyrethrum, giver modent frø til Hadseloen. Havrerod giver modent
frø i Steigen. Drag eller klengjemaure gaar til Tromsø, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
