Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMDKKL’O.
585
byttet, der er forskjelligt, maaske anslaaes til omkring 10000 kr.
gjennemsnitlig for Nordland, undertiden mere, undertiden mindre.
Udbyttet af multemyrerne er nemlig yderst variabelt fra aar
til andet.
Om denne sag oplyser Korman:
Man har gode multeaar og uaar, saaledes som tilfældet er
med andre vilde bærplanter. Men en af aarsagerne til uaarene
er overraskende og, som det synes, eiendommelig for denne
mærkelige plante, som afgiver mere frugt til salg og eksport paa
nordligere bredder end nogen anden plante meel spiselig frugt.
I enkelte aar sætter den nemlig rigelige blomster, maaske
rigeligere end sædvanlig, veiret synes saa gunstigt som muligt, alle
venter et rigt multeaar, men det bliver et fuldstændigt uaar.
Grunden er den, at planten i et saadant aar, gjennem store
trakter, f. eks. lige fra Senjen til Alten og Sydvaranger, sætter
paa lidet nær kun hanblomster, men disse i største mængde,
medens hunblomster ganske mangler over store strog eller kun
tindes enkeltvis med lange afstande mellem hver enkelt, og ofte
ikke udgjør paa langt nær 1 pct. af den hele blomstermængde,
som flekkevis kan være saa stor, at der vilde gaa 900
hanblomster paa en kvadratmeter. Aarene 1875 og 1885 var
saadanne hanblomsteraar, hvorfor hosten slog aldeles feil i flere af
de bedste multetrakter. Lignende hanblomsteraar, om end ikke
fuldt saa stærkt udprægede, forekommer ogsaa i landets sydligste
trakter, saaledes i Larviks omegn aarene 1890 og 1891. Ganske
uafhængig af disse hanblomsteraar er det forhold, at planten
undertiden, men kun paa kysten, paa større høider over havet,
f. eks. i Lofoten ved en hoide af 696 m., i den nordre del af
Tromsø amt ved 528 ni., i Vestfinmarken ved 4(i7 m., i
Øst-finmarken ved 286 ni. og derover, sætter udelukkende, eller paa
lidet nær næsten udelukkende, hanblomster selv i gode multeaar,
og derfor antagelig i ethvert aar, hvori den blomstrer. Paa mindre
flekker kan midterne i et almindeligt multeaar staa saa tæt, at
der, om de stod lige tæt over større flekker, vilde komme fra
56 til 58 paa en kvadratmeter, og paa ganske smaa flekker saa
tæt, at der vilde gaa 1 200 til 1600 pr. kvadratmeter.
Bjørnebær, ogsaa kaldt troldbær, er almindelige, bærene er
giftige, dog neppe saa giftige, som man sædvanlig tror. Melbær
eller mjolbær gaar til Finmarken, hestebær eller rypebær, ogsaa
kaldt bjørnebær, gaar til Finmarken. Honsebær eller skrub er
almindelig.
Udyrket, men ilyrkbar jord. Nordlands amt har svære
strækninger dyrkbar jord paa glimmerskifer-formationen. Derhos
har Nordland dyrkbar jord i de yngre afleiringer af aur, sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
