- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
589

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

ti 589

Fædrift.

Fædriften er den gren af landbruget, som har storst
betydning i Nordland. Stærkt kornproducerende vil Nordland aldrig
blive, og korn vil neppe heller dyrkes i videre udstrækning, efterat
de senere tiders lettere samfærdselsmidler kan skaffe korn
andetstedsfra. Jordbunden i Nordland er gunstig for fædrift. Her er
mange steder kraftigt græs, som i løbet af sommeren udvikler
sig frodig. Nordland har store udmarkstrækninger, som giver
beiter, udslaatter og græsgange. Desuden benyttes i Nordland
til kreaturernes underholdning fodersurrogater i stor udstrækning,
særlig forskjellig slags fiskeaffald, hvis næringsværdi ikke kan
sættes lavt.

Kunstige enge anvendes ikke i større udstrækning, medens
den største del af foderet faaes fra naturlige enge.

Jorden afgrøftes i regelen for lidet. Engene er ofte fulde af
tuer og sten, og hvor marken ellers er flad, bliver anvendelsen
af slaamaskine og hesterive derfor vanskelig eller ikke mulig,
og denne ujevne overflade hos engene hindrer ogsaa
slaatte-arbeidet.

Jordens afgrøftning og bearbeidning er dog i forholdsvis
rask opkomst. Særlig i Ofotbygderne og Sortland er der nedlagt
baade meget og godt arbeide, og der er al udsigt til, at dette
ogsaa vil fortsætte.

Længst tilbage staar gjødselens behandling. Vistnok
anvendes nu torvmuld i fjøsene i ikke saa. liden udstrækning,
særlig i de bygder, hvor torv er anvendt til brændsel, og enkelte
steder indhøstes torvstrø særskilt, men dette er kun hos de dygtigere
gaardbrugere; gjødselen anvendes nu bedre end før; saaledes
spredes enggjødselen straks efter slaatten.

Det er væsentligst foderplanter, og da især poteter, som kan
dyrkes. Man ompløier nu af og til gammel egn og bringer den
i ny kultur gjennem dyrkning af grønfoder, og lægger den saa
ved isaaning af græsfro til. Ellers søges engene vedligeholdt
ved overgjødsling med husdyrgjodning, kompost, tang etc. samt
ved moseharvning.

Aamen hjemsøger undertiden engene. Aamen er en
græsmark, larve, som især holder sig paa mosgroede, naturlige enge
og snauspiser dem. De yrer frem, mørke og smaa, i aamenaar.
De bliver traakket ihjel paa veien og knust under vognhjul,
trost og stær flyver med nebbene fulde af aamer til sine reder,
og udover jorderne svæver hærskarer af maager, alle med bugen
udspændt af den rigelige føde. Men maageflokkene er for intet
at regne mod de millioner, som ligger skjult nede i mosen. Aamen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free