Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
NORDLANDS AM I.
næringsmiddel, maa ofte om vaaren arbeide længe ude ved
havskjærene for at samle tare til en nødlidende besætning. I
sprut-fangsttiden kunde indvindes mere næring for husdyrene end ved
lange og besværlige reiser om vaaren til tarens voksesteder.
Sprutbellingen præpareres for vinterbruget enten ved saltning
eller tørring.
Taren er et fra gammel tid skattet kreaturfoder. Melken
øges om vaaren ved brug af tare. Den bør nyttiggjøres der,
hvor der er taregrunde i nærheden, og den bør helst høstes i
juni maaned, da er den mere udvokset; den tørres passende paa
berg ved stranden eller i hesje og lægges i laden til brug
folden følgende vinter. En anden fordel ved indhøstning i juni er,
at veiret da er bedre, og høstningen ved de 3’tterste skjær er da
ikke saa forbunden med fare. Nødtvungen tarehentning i
bunød-tiden har krævet mange ofEere.
Tangen er ogsaa kjendt og benyttet fra gammel tid.
Foruden som hjælpefoder har den været benyttet som gjødning for
ager og eng, og brug af den let tilgjængelige taug som gjødning
vilde øge afkastningen.
Løv, skav og ris, beit, er meget benyttede hjælpef odere.
Soin foder i liødvækstaar er de gode, men hvor skogen er
sparsom, bor den skaanes; men mange i skogfattige bygder tyr hver
vaar til skogen for at kunne berge en sulten besætning.
I Nordland og særlig i Nordre Salten forekommer bregner
(blom) i mængde og med særdeles frodig vækst. De er høie og
giver godt hø. De har været saa godt som upaaagtet, men har,
høstet i rette tid, samme næringsværdi som godt ho fra naturlig
eng. I bregnelierne med jevn grund og lidet sten kan bregnerne
let slaaes; de hesjes tykt i halvtør tilstand.
Bregneroden eller molfor er længst kjendt og skattet som
foder; men selve bregnernes blade, som er lidet paaagtet, giver
det meste foder og er lettere at høste.
Meget af dette foder fra fiskerierne er kraftfoder, og
Lofotens fiskerier beskjæftiger landbefolkningen i vintertiden. Den
nordlandske smaabruger dyrker ikke korn, og hans brænde er
sommerstukken torv. Paa de smaa nordlandske brug bliver i
sommertiden den for jordbruget ledige arbeidskraft for rigelig ved den
nu sædvanlige drift. Turnipsdyrkning bringer i det fugtige klima
særdeles gode avlinger og producerer mere end dobbelt saa
meget næringsstof som dyrkning af græs. Det til vinterfodring
med turnips nødvendige kraftfoder skaffer for en væsentlig del
torskefiskerierne til halv pris i form af affald. Ved fodring med hø,
med affald fra fiskerierne og med tare samt med turnips maatte
der kunne tilveiebringes en forstandig sammensat og rigelig
næring paa kysterne af Nordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
