Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
ti 617
affald og sjøplanter, og disses anvendelse i stor udstrækning gjør
det muligt at holde dyrene ved godt huld med indskrænket
straa-fodring.
Husdyrstellet har været misligt i store dele af Salten, og
det gaar sent med at komme over til en god vinterfodring.
I Ædfjorden har opdræt og fodring været knap.
I Ofoten har anlægget af jernbanen og anlægget af byen
Narvik ophjulpet fædriften i hoi grad. I Rombaksfjorden, paa søndre
side, var der under jernbanearbeidet god anledning til salg af
melken til gode priser; dyrene kom i god foderstand, og pudsen
blev saa nogenlunde. Paa nordre side er stellet paa et par gaarde
nær daarligt, med knappe foderbeholdninger, skidne og magre
kjør. I Herjangen og Herjangsmarken er det almindelig bedre,
og her bliver delvis anvendt kraftfoder, hvad der er en følge af
meieriet og melkesalget til Narvik.
De sidste aars daarlige fiskerier har bevirket, at selv i
Vesteraalen er det jordbruget, som er hovednæringen, ikke fiskerierne.
De leverede melkemængder til meieriet paa Sortland er
betydelige.
I strøget fra Sortland og sydover er stellet med kreaturerne
meget pent. Fra Sortland og nordover er ogsaa paa mange gaarde
godt stel, men dog mere ujevnt. Paa Hinnosiden er, naar
undtages Koksø og dele af Sigerfjord, stellet ikke rart; der er
knapfodring, paa enkelte steder sultefodring.
Kvægavlen i Lofoten har taget sig dygtig op i de sidste
10 aar. Meierierne har givet forstaaelse af kvægavlens betydning,
naar jorden dyrkes paa en forstandig maade.
Heste. I Lofoten og paa øerne er der eller har der været
bitte smaa heste. Disse smaa heste er vel oprindelig af samme
race som de smaa heste paa Færøerne og den islandske hest,
og denne igjen stammer vel fra den norske fjordhest, saa at de
alle er i slægt.
Hestene paa Færøerne, ialfald saaledes som de var for nogle
aar tilbage, er saa besynderlige, at man studser, første gang man
træffer dem paa vandringerne der. De er bitte smaa, meget
mindre end de smaa islandske heste, og forsynet med et langt
ragg over hele kroppen, saa de faar et underlig vildt og lurvet
udseende. De er ikke i hus hele vinteren, og derfor er de
forsynet med en pels til beskyttelse mod det ublide veirlig.
Paa øer, der ligger langt ude i havet, og hvor der er
ulændt, men ikke saa koldt om vinteren, gaar hestene tildels
hele aaret ude, og der bliver hestene smaa, langraggede dyr og
afpassede efter de naturlige omgivelser.
Slig som færøhesten er eller var, ialfald for 20 aar siden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
