Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
nyretalg), den er nu gaaet op til ca. 25 kg. Om der regnes
50 pct. slagtevægt, skulde gjenemsnitslevendevægten for 16 aar
tilbage være ca. 36 kg., medens den nu er ca. 50. Fra enkelte
strøg og gaarde er middelsslagtevægten nu altid fra 25 op til
30 kg. (levende vægt op til 60 kg.), medens slagtevægten paa
gjeldvædre er mellem 30 og 36 og enkeltvis op til 40 kg.
Steigen er et af de mest fremskredne saueavlsdistrikter i
Nordland. Gjennem snitsvægten for 82 stykker halvaarsgamle
lam af cheviot var her 34 kg., medens den treaarige norske sau
heller ikke veiede mere end 34 kg. Disse sauer er i Steigen
større og mere værdifulde end i nogen anden af Nordlands
bygder. Fuldblods cheviotvædre har været udstationeret, og
samtlige ukastrerede vædre maa godkjendes, før det tillades at
benytte dem som avlsdyr. Disse foranstaltninger har vist sig
virksomme. I regelen kan man regne, at en nordlandsk sau nu
haien slagtevægt af 22 kg., et lam, slagtet om hosten, 12—14 kg.
Ogsaa andre steder end paa Steigen er der gode sauer.
Paa øen Hugla f. eks. er en værdifuld sauebestand med bred,
dyb krop og forholdsvis god uld. Panden er forsynet med
uld-lug, og ulden trækker sig mere frem over kinderne og ned over
benene end paa cheviotracen, ligesom ansigtet er mørkere
(tryneagtigt) og delvis sortprikket. Der er for nogle aartier siden
kommet et par cheviotfaar fra Bergens omegn, og ved parring
med nordlandsracen er øens sauebestand fremkommet. Erfaring
viser, at mere forædlede saneracer trives vel i Nordland og giver
et større nettoudbytte end den ældre sauebestand.
Saueholdet er øget i Kjerringa, og racen er forbedret, idet
et for udgang skikket faareslag er indført. I milde, snebare
vintre finder faarene en stor del af vinterfoderet i tangfjæren og
paa nærliggende lyngmarker. I vintre med stort snefald maa
sauene underholdes inde.
Faareholdet i Nordfolden er noksaa stort; men racen er
mest af det smaa norske slag.
Sauene i Lofoten er nu i regelen opblandede med cheviot
og tildels med tauterøsauen. Hvor de staar i varme, kvalme
fjøs, er uldudbyttet ofte ringe. Sauene er gjennemgaaende ikke
store, og uldmængden ikke betydelig. Slagtevægten af sauene i
Lofoten angives at være gaaet op i den sidste menneskealder
fra 18 kg. til 24, ja til 30.
Andøen har udmærkede betingelser for faareavl; de isolerede
fjeldgaarde med de fortrinligste sauebeiter kunde, hvis der holdtes
bedre sauer, skaffe sine eiere godt udbytte.
Skjønt Nordlaud, som nævnt, har saa gode betingelser for
faarehold, er dog antallet aftaget. Fra 1891 til 1900 er antallet
af faar i Nordlands amt faldt med 39.3 pct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
