Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 81
tidligere end 20de mai, saa vilde den have vokset de 245 cm. i
løbet af 72 dage, gjennemsnitlig 3.4 cm. i døgnet. Vil man
fremdeles sætte, at dens aller hurtigste vækst under hele sæsonen
mindst er 3 gange saa stor som den gjennemsnitlige vækst, bliver
dens hurtigste vækst 10.2 cm. i døgnet, 4.5 mm. i timen, mere
end 1 mikrometer i sekundet. Om man altsaa kunde observere
dens vækst under en forstørrelse som den, man almindelig
anvender ved mikroskopet, vilde man kunde se den vokse, og det
med stor fart.»
I Ilhullien i Dunderlandsdalen er der en frodig urtevegetation,
hvor der er en mængde af denne klokke sammen med tyrhjelm
og strudsevinge.
I nogle af amtets lier forekommer hvid veise», kvitsymra
(anemone nemorosa); i Natmaallien i Holand staar den sammen med
storklokke, humleblomst, den vellugtende, hvidblomstrende myske
(asper ida odorata), fjeldviolen m. fl. I Hundstadlien ved Bodø
vokser den i selskab med den ellers i amtet overmaade sjeldne
blaaveis, blaasymra (anemone hepatira).
Geitskyrpa eller lülekonval er der ikke lidet af ved Mosjøen;
nordenfor polarcirkelen findes den ingen steder.
Liernes trævegetation bestaar af birk, or, rogn, hæg og asp,
hertil kommer saa endel vidjer, lidt dvergbirk og ener.
Ribsbusken er almindelig i lierne i Nordland, den vokser her
ofte sammen med bregner, især strudsevinge og skogburkne. I
indlandet bliver dens bær godt modne, og hyppig er der store
masser af dem. Paa de ytre øer modnes dog bærene kun i gode
somre.
Plantelivet i urer. Enkelte steder paa fjeldsiderne, hvor der
er tilstrækkelig fugtighed og god drænering, og hvor der er varme
nok, kan planteselskabet være noget anderledes. Dette sees
maaske bedst udviklet i enkelte urer.
Af amtets urer er særlig Junkerdalsuren grundig undersøgt,
og da den byder et for lokaliteten rigt og interessant planteliv,
skal den her beskrives noget nærmere. Junkerdalsuren ligger lige
ved indgangen fra Saltdalen til Junkerdalen, som netop her er
overmaade vikl og saa trang, at kun den fossende elv faar plads
i dens bund. Veien smyger tæt under uren, til alle tider udsat
for ras fra denne.
Fjeldet, hvor uren er, bestaar af los og let smuldrende
glimmerskifer, og uren har en gunstig beliggenhed mod solen;
dette har bevirket, at Junkerdalsuren, tiltrods for det tildels barske
veirlig, som hersker i disse egne, er blevet en saa gunstig
vokseplads for planter.
I denne ur findes i skjøn forening vækster, som horer hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
