Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
aurikelfamilien med melne blade i roset ved grunden og en
skjærm af fiolette, vellugtende blomster i stængelspidsen, og
desuden findes saagodtsom alle de for Sandviktinden nævnte
fjeldplanter ogsaa her.
Plantevæksten paa fjeldene i amtets sydligere egne er i det
hele lidet undersøgt. Kun ved man, at skiferfjeldene i
Dunder-landsdalen (Bredekt’jeld, Durmaalshaugen, Rødfjeld o. a.) har ikke
saa faa planter, og der er endel ganske overraskende fund fra
Susendalsfjeldene. Her paa disse fjelde findes saaledes foruden
reinblom, fjeldtjæreblom, snesoløien, og den lille orkidé, chamæorchis
alpina, astragalus oroboides og oxytropis lapponica, polarvidjen,
saxifraga eernua og den én-blomstrede form af stjernesildren (saxifraga
stellaris ß comosa) og mange andre, ogsaa den i nordlige fjeld
trakter meget sjeldne, gulblomstrede draba alpina.
Plantelivet paa myrerne og paa meget fugtige steder.
Nordlands amt er rigt paa myrer. Der er myrer i alle høider, fra
hoifjeldet og ned i dalene, og ikke bare i indlandet, men ogsaa
ude i kystegnene. I alt væsentligt har myrernes vegetation det
samme præg overalt; det er moser, som udgjør hovedmassen af
plantedækket, mest torvmos eller kvitmos (sphagnum); andre steder
kan græssene være i overvægt og danne græsmyr. Men i
mosdækket er der andre vækster, mest blomsterplanter, krybende
gjennem mosen eller stikkende op af denne, og det er disse, ved
sine blomsterfarver eller ved arternes indbyrdes afveksling lettere
ioinefaldende planter, der menes, naar der i daglig tale bruges
benævnelsen myrplanter.
En karakteristisk myr er Bodømyren. Fladlandet indover
fra Bodo har gjennem tiderne dannet et stort myrlænde, som
imidlertid i vore dage mere og mere viger pladsen for dyrkede
marker. Paa disse myrer staar der et ikke saa lidet antal planter.
Forst og fremst er her mængder af myruld (eriophorum), baade
den lille art, eriophorum alpinum, og af de store arter eriophorum
vaginatum med ét aks og eriophorum latifolium og angustifolium med
flere aks.
Almindelige paa disse myrer er ogsaa myrhat med koblede
blade og rodbrune blomster, tættegræs med vakkert blaa,
uregelmæssige blomster og ved stængelens grund en roset af slimede
blade, hvor smaadyr let bliver siddende fast, for saa at
«fortæres» af planten. <Tnsektædende» er ogsaa soldug, hvis blade
paa oversiden er forsynet med stilkede, klare kjertler, der i
solskinnet glimter som dugperler; dersom et insekt sætter sig paa
bladet, kommer alle kjertierne i bevægelse og lægger sig tilsidst
over insektet. Foruden disse planter findes her ogsaa multer,
skin tryte, krækling og røslyng, kvitlyng (andromeda polifolia) med lyse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
