Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER. (379
og at sælge til andre ved sjøkanten, med hvilken hugst de er
gaaet og kan kun gaa til det 4de vand, fra fjordbunden at regne,
i øst lVs mil, paa hvilket stykke vei de kan fløde tømmeret
gjennem vandene, men ovenfor kan de ei komme med sit brug
for et eid eller isthmus skyld, som hindrer tommerets nedflodning
længere øst fra.
I Lødingen præstegjeld i Salten fogderi er paa øerne alene
birk og lidt smaa furu til brændeved.
Paa sjøkanten af det faste land ved fjordene er lidt
birkeskog til brændeved. I fjordbunden af Helmofjord, en indfjord
af Tysfjord, er nogen furu igjen til husbygning.
Ved Fuglfjord, Tømmeraasjjord, Steigfjord og Shraakjaasfjord.
ligesaa ved Eidfjord er lidt birk til brændefang under gaardene.
Kongens ålmenning er ovenfor Helmofjordbotn i sydøst op
i landet ca. 2 mil dyb, og i syd hen til Rotangs/jorden og Sagvøtn
over 1 mil lang; nordenfor Banvatn, Nedre og Øvre Melkevatn samt
Gertvatn er god furuskog, strækkende sig fra Banvatn i øst Va dags
reise og derfra i nord 1/a mils vei; fra Banvatn øst for Baadsvatn
skal furuskogen være 1/i mil dyb og vel 2 mil lang i nord.
1 forrige tider har man brugt af denne skog til baades og
jægters bygning, men siden man har begyndt dermed i Saltdalen,
er dette brug i Tysfjorden afkommet.
Tilfjelds imod grændsen ved Saivavatn, Runasvatn, Gaudevatn
og Sidasvatn skal ingen skog være.
I Ofoten præstegjeld i Salten fogderi langs Ofotfjordens
bredder er ingen skog, uden smaa birk til brændefang. I
Ballangs-fjorden kan være nogen smaa furuskog, særlig paa søndre side
nær gaardene. Men ovenfor bunden i syd er furu til hustømmer;
den bedste er imod vestre ende af Baadsvatn ’/s mil lang og
bred, kongens ålmenning.
I Strømmensfjord er paa østre side 1 mil fra gaardene
ligeledes furuskog til hustømmer og baades bygning, som skal være
1/s mil bred fra vest til øst og 1A mil lang fra nord til syd,
kongens ålmenning; hvilken er den bedste skog i Ofoten
præstegjeld.
I Beisfjord, paa vestre side, som er en indfjord af
Ofotfjorden, er smaa furuskog, i/t mil lang og 3 riHeskud bred; paa
østre side derimod, nær gaardene, er birk. Ovenfor bunden i syd
tindes birk langs med elven.
Imellem Lillevatn og Storvatn paa vestre side er smaa
furuskog, men syd og øst for Storvatn er birkeskog.
I Rombaken, indfjord af Ofotfjord, er paa fjordbredderne
birk og indenfor Strømmen nogen smaa furuskog. Ovenfor bunden
er ligeledes nogen furu, Ve mil lang og bred, til husbygning.
I Herjangen, en indfjord af samme Ofotfjord, ved det østre
44 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
