Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER. 72 I
(379
Tilvækst. Væksterligheden er paa grund af klimaet og
jordbunden hoist forskjellig over dette vidtstrakte amt. I det hele
er væksterligheden meget mindre end i det sydlige Norge.
I Nordlands amt er næsten al skog ude ved kysten, hvor
befolkningen er tættest, privat eiendom. Statens birkeskoge ligger
her mest langt op i de tyndt befolkede dale og har for tiden
forholdsvis liden betydning i okonomisk henseende.
Paa de steder, hvor birken har trængt sig ind i furumoerne,
søger man at udrydde birken for at bevare moerne for furuen,
hvilke ellers vilde vokse til med birk.
Løvskogen er i tilbagegang i de fleste herreder. Prisen paa
brændeved, næver og bark er steget og har fremkaldt stærkere
afvirkning. Bestanden er tynd, og udvoksen birkeskog er sjelden.
Skal de i privat eie værende birkeskoge holde sig, maa de
ikke hugges for stærkt og fredes for beitning med sau og gjet.
Birken er et seigt og kraftigt træ, men naar den stadig
angribes af folk og fæ, kan den ikke vokse, men bliver staaende i
stampe som et fattigt krat.
Birkefrø kan i regelen faaes hvert aar, dog synes birken i
Nordland med visse bestemte mellemrum at give en rigere
frøsætning ; der kan her tales om frøaar for birk som for gran og
furu. Det er ikke aarets beskaffenhed, som er afgjørende. En
daarlig sommer kan give et ualmindelig rigt frøaar for birk,
medens der i en varm sommer kan være lidet eller intet birkefro
at opdrive.
Der har vistnok engang vokset furuskog langs
Helgelands-kysten ; ogsaa i Salten og maaske i Vesteraalen har furuen været
udbredt. Men her er skogen i gammel tid forhugget, og havstormene
har saa gjort det af med resterne.
Helt er dog kystens gamle barskoge ikke forsvundet. Paa
Vega er endnu furuskog ud mod det ytterste hav.
Rundt om i myrerne er der rødder af furu, men birkeskogen
har forlængst indtaget pladsen for furuen.
I Helgeland er endnu skogeiere, som driver skogbrug i dot
store. De private skoge forringes aarlig. Kystskogen gaar sin
undergang imøde, og selv inde i landet vil man snart blot have
de offentlige skoge at ty til.
Granskogen i Vefsendalføret viser paa sine steder god
tilvækst til at være nordenfjelds, og granen vokser godt i de
helgelandske fjordbygder. Saavel i Bindalen som i Velfjorden, Vefsen
og Kanen gaar den lige ned til havet og strækker sig opover
Dunderlandsdalen lige op til Saltenfjeldet, som stænger for dens
vandring nordover. Selv i dalforet her, i landets nordligste
granskogtrakt, er der vakre skoglier med reproduktion og
tilvækst.
45 — Nordlands amt I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
